To pointer om ytringsfrihed
1) For mig er ytringsfrihen retten til at offentliggøre mine tanker “i tryk, på skrift og i tale” til interesserede. Den omfatter ikke at jeg tvangsfodrer andre med mine tanker.
Man må gerne skrive hadske manifester, men man har ikke en grundlæggende, ukrænkelig ret til at være til gene for andre.
Man har en selvstændig ret til at samle sig i demonstrationer, men denne ret er i langt højere grand underlagt en balance med vores andres rettighededer.
2) Man har ikke en grundlæggende ret til at ytre sig på andres vegne.
Det betyder, for eksempel, at arbejdsgivere kan pålægge medarbejdere at de ikke udtaler sig på arbejdsgiverens vegne.
(Og ja, det giver nogle udfordringer, men det er ikke min pointe i dag.)
Men det sætter også grænser for i hvilket omfang man har ret til at andre stiller en platform til rådighed for en.
Dette gælder også i det omfang Staten direkte eller indirekte stiller en platform til rådighed for ytringer, for eksempel via public service og mediestøtte.
Jeg mener at politibeskyttelsen til at visse politikere kan afholde demonstrationer, berettiget kan opfattes som direkte statsstøtte af disse demonstrationer.
Det er et problem.
Det tror jeg skader samfundets sammenhængskraft.
Det var dagens pointe.