Klip fra email netop afsendt til Danbolig Rødovre:

Jeg har i dag eller i går modtaget en reklame i min postkasse med overskriften "Solstrålehistorier fra Danbolig Rødovre" på trods af at min postkasse tydeligt af afmærket som omfattet af "Reklamer og gratisaviser - Nej Tak" ordningen.

Jeg anser dette som værende et brud på Forbrugerombudsmandens retningslinjer vedrørende "Adresseløse forsendelser" og vil derfor anmode om at I meddeler jeres distributør at mærkningsordningerne vedrørende reklamer fremover skal respekteres. Desuden vil jeg gerne have oplyst kontaktoplysninger på jeres distributørs klagesystem (jævnfør retninglinjernes afsnit 4.1) og I må meget gerne vidersende denne klage.

På forhånd tak,
Peter Makholm

Så skal jeg bare huske at tjekke om jeg får svar inden for de 7 dage som retningslinjerne beskriver.