Jeg gennemførte Broløbet halvmaraton på tiden 2:07:29. Det er jeg ganske godt tilfreds med, taget i betragtning at ikke løbetrænede hele maj efter Valby Forårsklasikeren og at jeg de sidste to ugers tid ikke har kunne presse mig op over 10 kilometer.

Det var en oplevelse at starte så mange mennesker, løbe ned igennem tunnellen og høre bølger af klappen ved kilometermærkerne og at løbe hen over broen. Men de sidste halvdel af tunnellen er nok de værste to kilometer i mit liv. Umuligt at løbe ordentligt på grund af trængslen og ulideligt hedt - man kunne høre et kollektivt hiven efter frisk luft da vi kom ud i luften igen. Og så er broen ganske trist at løbe på, der blev straks mere sjovt og spas de sidste 4 kilometer da vi var løbet af motorvejen og der stod mennesker og heppede.

Efter mål var en historie for sig. Det tog 20 minutter langsomt at trippe sig forbi vandudlevering, chipaflevering, få taske, medalje en banan og en Pågan kanelgiffel. Dernæst skulle man finde sin bagage før man kom ned på "festpladsen" hvor man opdagede at der var halvandens time kø ned til busserne mod København. Hverken køerne eller busindstigningen virkede skide godt. Næste gang bestikker jeg nogen til at hente mig eller også løber jeg de 3 kilometer ekstra ind til Malmö Centratstation.

Kvart i elleve er alt for sent at komme hjem fra sådan et arrangement.

Benstatus i dag. Jeg har ondt i mit ene knæ, som ikke helt var kommet sig over at jeg løb over en knoldet græsmark for en uge siden. Ellers har jeg det fint. Jeg tror virkelig det hjælper lige at cykle en kort tur når benene er løbetrætte.