Det er blevet fundet en nøgle der gør det muligt at omgå kopibeskyttelsen i HD-DVD'er. Der sker så hurtigt tre ting: Rettighedshaverne sender en række juridiske trusselsbreve ud, nøglen spreder sig som en ildebrand og folk undrer sig over hvorfor rettighedshaveren ikke indser at det er et sisyfosarbejde de har gang i.

Men jeg tror folk tager fejl. Rettighedshaveren må være fuldstændigt vidende om at den perfekte kopibeskyttelse ikke er mulig. Spørgsmålet er om den perfekte kopibeskyttelse overhovedet er nødvendig?

Uden at have tal, så tror jeg at den største indtjening på DVD-salget sker i det første halve år. Jeg følger ikke med i DVD-priserne, men jeg synes ret hurtigt at prisen på en film falder til halvdelen af introduktionsprisen og mulighed for at få dem til en fjerdel af introduktiprisen ved slagtiulbud kommer kort tid efter.

Derfor tror jeg egentligt at rettighedshaveren er tilfredse hvis de i gennemsnit kan stole på kopibeskyttelsen i et halvt til et helt år. De kan selvfølgelig ikke sige det højt. Det vil bare være en glidebane til at forringe den juridiske beskyttelse kopibeskyttelse nyder.

Hermed ikke sagt at jeg støtter rettighedshavernes handlinger. Jeg tror bare at det er for simpelt at spørge sig selv hvorfor de ikke forstår at det perfekte kopibeskyttelsessystem ikke findes.