Metisse og Façades
I formiddags mens jeg lige pudsede mit blog indlæg om Beryl af, faldt jeg over Metisse der er et alternativt bud på hvad vi kan bruge de nye grafiske muligheder til.
Jeg har ikke fået leget med Metisse og jeg har nok opbrugt månedens ration af "leg med grafiske brugergrænseflader". Men af at se på deres websted ser det ud til at der er en lang række muligheder jeg godt kunne finde ineressante:
Den første ting er noget så simpelt som at dreje vinduer og spejle dem. Så sent som i morges var der en der linkede til et billede der lå ned. Tænk hvis jeg lige kunne dreje browservinduet i 5 minutter mens jeg læste teksten på billedet? Spejling er måske lidt sværre at argumentere for i daglig brug. Men har man et program der visualiserer nogle data grafisk, kan det måske være rart lige at dreje og spejle vinduet som det passer en. Lidt mere popgejlet var måske at sætte vinduer på skrå i dybden.
Noget andet metisse reklamerer med er at klippe-klistre mellem vinduer. I stedet for at bringe det vindue man skal klippe fra op i toppen for derefter at skulel finde vinduet man skal klippe til frem, så klipper man bare og vinduerne der er i vejen bøjer sig væk som Rødehavet for Moses.
Måske småting, men så er der Façades. Det er et værktøj til at klippe vinduer i stykker og samle på en ny måde. Det ser umidelbart ud til at man kan klippe vilkårlige rektangler ud, men der er en understøttelse for widgets, så man for eksempel kan erstatte en lang fald ned-menu med 7 radio-buttons man lige har brug for. Alt sammen tilsyneladende uden medvirken fra programøren af det program man arbejder med.
Flere steder i deres artikel (PDF) skriver der noget i stil med:
However, we have to point out that not all modifications possible via Façades will improve the usability of a user interface. This is the trade-off faced by any user of a general-purpose tool
Men i virkeligheden er det "alt magt til brugeren". Slut med at programmøre kan bestemme i hvilket omfang vi kan tilrette brugergrænsefladen.
Videoer på http://insitu.lri.fr/metisse/videos/