Forklar lige reverse-DNS til en supporter
I fredags gav Fullrate mig et nyt IP-nummer. De havde forinden pænt advaret mig og sagt at jeg bare skulle bruge hostnavnet 2703ds1-rdo.0.fullrate.dk istedet (det er min normale reverse-dns). Linjen gik ned som planlagt og kom op da min firewall fandt på en genforhandle sin dhcp-lease — så langt så godt. De huskede også at fjerne det gamle IP-nummer fra 2703ds1-rdo.0.fullrate.dk, men først i onsdags satte de den til at pege på den nye — mindre godt.
Tilbage er der så bare et problem med reverse-DNS. Fullrate har på deres egene dns-servere korrekt nok tilføjet at IP-nummeret 90.184.101.81 hedder 2703ds1-rdo.0.fullrate.dk. Problemet er bare at der ikke er nogen der har fortalt resten af internettet at det er fullrates dns-servere der ved hvad maskinerne med IP-numre der begynder med 90.184.101.xxx hedder.
Jeg ved altså helt præcis hvad mit problem er, jeg kan bare ikke forklare det til en supporter hos Fullrate.