Kalendersystem søges
Jeg har her i weekenden brugt en del tid på at lede efter en digital kalender til privat brug. Bare et system jeg kan bruge til at vedligeholde mine egen aftaler. Jeg vil gerne hoste det selv, have webadgang til kalenderen og have en standardiseret maskinbrugbar adgang. Hvor svært kan det være?
Tilsyneladende ret svært. Jeg kan i hvert fald ikke finde noget.
Jeg kan enten finde små simple webkalendere der er sig selv nok eller groupware-løsninger der inkluderer alt og køkkenvasken, men i øvrigt er sig selv nok.
CalDAV lader til at være en god vej frem. Tilsynealdende på vej som IETF Proposed Standard (RFC), Mozilla Sunbird understøtter det som klient og Apple skubber også bag. Jeg har leget lidt med Really Simple CalDAV Storage og Sunbird og det ser ud til at virke ganske godt. Så mangler jeg bare webgrænsefladen der tilgår et CalDAV-store.
Jeg har ikke lyst til at kode en ny webapplikation fra bunden af. Gode webgrænsefalder er ikke noget jeg er specielt god til. Men hvis der er et veldesignet kalendersystem derude som man kan plugge en CalDAV backend på, så er jeg snart interesseret i at skrive den selv.