Hvert år kårer Videnskabsministeriet de bedste offentlige websteder. Da jeg i et par år har siddet i en offentlig webafdeling er jeg løbende blevet udsat for denne konkurrence og jeg må tilstå at jeg sjældent bliver imponeret over hele projektet Bedst På Nettet.

Jeg skal ikke gøre mig hellig, mit websted sneg sig kun lige knapt op på 5 netkroner, men jeg kan ikke undlade at skele lidt til konkurrencens eget websted. For et par år siden sad jeg med et bedømmelseskriterium om at der kun var enkelste mindre HTML-valideringsfejl på webstedet. For at få en ide om hvad det egentlig betød gik jeg ind på http://www.bedstpaanettet.dk/ for jeg måtta da kunne finde nogle småfejl. Det var ikke opløftende og da jeg spurgte folkene bag Bedst På Nettet fik jeg en eller anden smørre om "Mjaaa nahhhh, min syge moster ...."

I år fandt jeg faktisk en side på www.bedstpaanettet.dk der validerer korrekt, og nogle enkelte hvor br-tags ikke er afsluttet eller eksplicit er tomme. Mange sider er dog stadigvæk et godt stykke fra at validere hvis man ser på antallet af fejl.

Bedømmelsen og bedømmelsesgrundlaget morer mig også lidt. Man får 7,5% for at gennemfører og offentliggøre en brugervurdering af webstedet - hvad resultatet er og om man forholder sig til det er ligemeget. På den tekniske tilgængelighed måtte vi gøre indsigelsen mod en 5-10% fordi dommerne enten ikke havde tid eller kompetance til at vurderer de tekniske sider af HTML. Og så er der point for lix-tal...

Men med mit kendskab til hvordan Bedst på Nettet rent faktisk bruges. I nogle få uger, lige før bedømmelsen, ved høringensperioden og omkring uddelingen, så er alle "hu-hej hest på nettet", men i resten af året tænker folk meget lidt over det. Gode websteder kræver en varig interesse for brugbarheden og ikke bare to ugers hu-hej, hvor man i øvrigt ikke kan lave noget fordi ens teknikkere og webkoordinatore har travlt med 8 andre offentlgie websteder.