Med et udvalg på over 1000 forskellige øl (cider, mjød og lignende) har Ølfestivallen i Valby Hallen noget for enhver smag. Det er næsten alt for meget. Tidligere år har jeg gået noget forviret rundt, men i år skulle være anderledes. Derfor besluttede jeg at fokusere på dansk øl med et vist særpræg.

Første besøg var Heimdal-bryg. Jeg havde besluttet mig for en Valhal, en af flere øl på festivallen inspireret af Egtvedpigen. Desvære var denne øl udsolgt, så jeg kom fra standen med en prøve på deres Longship, en brown ale. Absolut værd at drikke, men heller ikke mere.

Næste stand på listen var mikrobryggeriet Mikkeller. I programmer praler de af deres gode placering på www.ratebeer.com, specielt deres Beer Geek Breakfast, en Coffee Stout, skulle være den 15. bedste af øllene vurderet på RateBeer. Jeg tror at det var en lære i korrekt ølservering, jeg fik serveret en iskold prøve på Beer Geek Breakfast. En noget trist fornemmelse uden de store smagsoplevelser. Jeg må prøve den næste gang jeg støder på den på Ølbaren.

Tredje stop, Ølfabrikken. Nok det danske mikrobryggeri med det absolut bredeste udvalg af øl. Mit første valg var en Batch #100. For at fejre bryg nummer 100 ville Ølfabrikken lavet noget helt specielt - og det er lykkes dem: En dobbelt-IPA med en brutal humle-bitterhed. Jeg måtte bare sammenligne med Great Divides Dobbelt-IPA. Begge brutale øl der virkelige er for elskere af IPA'er. Men hvor Great Divide er brutal til det sidste har ølfabrikken formået at runde deres dobbelt-IPA af i en rund malt-profil uden at gå på kompromis med øllens brutalitet. Absolut en af festivallens store oplevelser.

Ølfestivallen er ikke kun øl, derfor skulle Dansk Mjød også besøges. Mjød er honning, vand og eventuelt krydderier der er kogt sammen, gæret og lagret, styrken når op på omkring 20%. Valget faldt på deres Viking Blod, der er tilsat humle og hibiscus. Mest af alt er det en portvin og jeg tror jeg ville bruge den på samme måde. En oplevelse, men næppe noget der ville finde fast plads i min spiritussamling.

Et af de nyeste skud i det Københavnske ølmiljø må være Vesterbro Bryghus. Beliggende næsten lige over for Tivolis hovedindgang har de knapt nok åbnet. Jeg valgte en brown ale og dommen er noget kort: Serveret for kold og smager af for lidt. En enkel oplevelse skræmmer mig ikke væk, Vesterbro Bryghus skal besøges i løbet af efteråret.

Sidste øl var et gensyn med Ølfabrikken. Bedste afslutning på ølsmagning er en Stout, så valget faldt på deres Imperial Russian Stout. En god tør ristethed, dog med en vis sødme samt en god cremet fornemmelse i munden. Lige en stout efter min smag.

7 øl er ikke mange når udvalget er på over 1000, men mine smagsløg var overophedede. Den helt store oplevelse var Ølfabrikkens Batch #100 som jeg håber de holder fast på. Mjød var også en interessant oplevelse jeg tror jeg kommer til at stifte nærmere bekendtskab med senere.