25 Jun 2024
(En historie om at være hyperfokuseret på det forkerte…)
Vi kom kørende hjem en sen aften. Næsten hjemme falder mine øjne på GPS’en. Natsværmervej?!? Admiralvej?!? Det hedder de ikke og det har de aldrig heddet!
Nogen må have spillet kortudbyderne en prank (hvem der nu leverer kortdata til Apple). Det må undersøges.
Ok, der gik lige et par dage inden jeg tænkte på det igen. Men da jeg skulle prøve en erstatning for Google Maps, måtte jeg lige tjekke. Jo, de hed også Natsværmervej og Admiralvej i både Google Maps og i OpenStreetMaps.
Så må der Googles!
Efter et par forsøg fandt jeg en sagsfremstilling i kommunens Teknik og Miljø-udvalg. (Hvert enkelt dagsordenspunkt har sit eget sagsnummer. Når et emne er diskuteret på flere møder har det flere sagsnumre, tilsyneladende uden sammenhæng (suk)).
Rødovre kommune er tilsyneladende igang med et større projekt med ændring af vejnavne. Den gennemgående del af sagsfremstillingen siger:
“Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3.”
Både Hvidsværmervej (sydlige del nu kendt som Natsværmervej) og Resenbrovej (sydlige del nu kendt som Admiralvej) er gennemskåret af Slotsherrensvej uden mulighed for at krydse (i bil, vel at bemærke).
Det giver mening. I dag ville de næppe have været opfattet som samme vej (men det er stadigvæk imod naturens orden at ændre noget jeg er vokset op med.)
Længere ned af den tidligere Hvidsværmervej, nu Natsværmervej/Hobrovej er der en bom for biler, så gennemkørsel (for biler) ikke er muligt. Det må man åbenbart heller ikke…
Her er jeg mere tvivlende på om det giver mening for mig. Mens slotsherrensvej er en massiv forhindring, der virkelig adskiller, så er det her *bare* biler.
Men hvad siger Adresselovens §3 egentligt?
“Stk. 3. Et vejnavn, som allerede findes inden for et postnummer, må ikke fastsættes for en anden vej inden for samme postnummer.”
Min hjerne opfatter straks at loven udtaler sig om fastsættelse af vejnavne. Altså ikke at veje har et bestemt navn, men den aktive handling at kommunen fastsætter et navn. Og hvad definerer “en anden vej”? (Biler åbenbart).
Fedter lidt rundt på Retsinformation for at finde forarbejdet til §3, men distraheres af afsnittet om konsekvenser af lovforslaget.
Dansk Adresseregister lovprises. Det kommer til at koste nogle penge, men manner hvor bliver det lettere for myndigheder, erhvervsliv og borgere.
Jeg arbejder med adresser professionelt, jeg får hænderne over hovedet når mine kunder (andre erhvervsdrivende) anvender Dansk Adresseregister.
Men ingen vurdering af at man med den nye lov, åbenbart kommer efter kommunerne for at ændre praksis for vejnavne.
Den tid kommunen bruger på beslutningsprocesser og den gene der påføres borgerne. Det er selvfølgelig noget der sker nu og da, men her struktureret på baggrund af en praksisændring og ikke bare fordi vi i enkeltstående tilfælde vil hædre en person frem for en anden.
Pointen?
Såmend ikke andet end en anekdote om hvordan min hjerne bliver hyperfokuseret efter et enkelt blik på GPS’en og hvordan det leder mig til lovtekster og samfundsøkonomiske betragtninger.
Nu mangler jeg bare at finde ud af om Resenbro lå nord eller syd for Slotsherrensvej og så kan jeg komme igang med mit egentlige arbejde.
19 Jun 2024
Når jeg får lov at vågne selv, kan jeg ligge og mærke drømmen fordamper og kun efterlader enkelte billeder. Når jeg bliver vækket brat er det som en sæbeboble der springer.
Kun sjældent består bestemte personer. Jeg husker at vi var to eller var en gruppe, men hvem det var er væk.
Nogle billeder stå knivskarpt om morgenen.
Fra i nat, et tog hvor sæderne stod alt for tæt så man knapt kunne masse benene forbi, at skulle skifte tog på en perron der endet i en bred jernbaneoverskæring og et fad med lysrrøde croissanter med chokolade og spinat.
Men som dagen tager til og rationaliteten tager over, forsvinder de billeder også hen ad formiddagen.
Og spørger du mig i eftermiddag, drømmer du?
Så svarer jeg, nej det tror jeg ikke rigtigt.
08 May 2024
Psykologen på mit kursus i autisme fortalte at et kendetegn ved PDA var at sædvanlige strategier til at håndtere krav ikke virkede. Men hvad virker så?
“Man må være kreativ,” var svaret. Det er jo lidt nedtrykkende, men hvad virker for mig?
Ting jeg kan udføre på autopilot opfattes ikke som krav. En stor del af min morgenrutine og aftenrutine foregår på autopilot: Om morgenen får jeg lavet morgenmad til min søn og tømt opvaskemaskine, og om aftenen får jeg dækket bord, vasket op, børstet tænder med min søn osv.
Autopilot er ikke det samme som at jeg har tjeklister for hvad jeg skal nå. Det vil sikkert bare forstærke fornemmelsen af krav. Det betyder også jeg kan glemme opgaver, men det er et eksekutivt probelm og ikke PDA.
Nogle gange skal jeg også mærke efter hvilken del af en opgave der opfattes som et krav der udløser min PDA.
En af mine udfordringer er frisør og tandlæge. Hvis jeg kender en frisør på min vej og ved at der er gode muligheder for at gå direkte ind og blive klippet, så har jeg let ved at sige “i dag skal jeg klippes” og få det gennemført. Men bestile tid og sætte det i kalenderen - uha så rammer PDAen.
Det samme med tandlægen, det er tidsbestillingen der er et problem - ikke at sidde i stolen.
En tredje vej er at få krav til at ligne overspringshandlinger. Det kan godt være at jeg helst undgår at tage opvasken, men hvis der pludselig er et akut krav om at lave en præsentation færdig på arbejde kan opvasken gå som en leg.
Muligvis øger det angsten for præsentationen i det lange løb, men hey - så får man da i det mindste taget opvasken. Det kan godt være at det ikke er en helt sund strategi.
Min rejse med PDA er stadigvæk lige begyndt, så ovenstående er ikek en fuldstændig liste. Det er heller ikke alle krav der udløser min PDA og jeg har et håb om at jeg vil blive klogere på hvilke typer opgaver der er problematiske og at det vil give mig nye strategier.
Jeg hører også meget gerne om andres strategier.
03 May 2024
Det er helt normalt at forsøge at undgå krav. “Det skal du ikke bestemme, det vil jeg selv bestemme”.
Hvis man har autisme eller adhd kan man også have eksekutive udfordringer der gør det svært at opfylde krav, som man derfor forsøger at undgå. Selv om det kan have et stort omfang er det ikke nødvendigvis egentlig PDA.
Så hvad er PDA?
Først et forbehold: Jeg er ikke psykolog og har ikke nogen faglig baggrund. Iøvrigt er der ikke nogen fast definition på PDA, så både fagfolk og berørte famler lidt rundt for at indkredse vores oplevelser.
Det følgende er min oplevelse og opfattelse.
Krav vækker en ubeskrivelig følelse af ubehag eller vrede i mig.
Det er ikke en rationel følge af at jeg ved jeg har svært ved at opfylde kravet og derfor heller vil bevæge mig udenom end at fejle. Det er selve det at noget er et krav, jeg reagerer på.
Måske kan det sammenligned med araknofobi (angst for edderkopper). Jeg kan godt tænke på om en edderkop er giftig, om den er aggresiv eller om jeg kvaser den hvis jeg holder den forkert.
Det sidste kan jeg ikke lide tanken om og derfor er jeg rigtig dårlig til at fjerne edderkopper. Men jeg føler ikke nogen uforklarlig ubehag eller frygt og jeg har ikke nogen fysisk reaktion af adrenalin der fræser ud i blodbanerne.
Og netop denne angstligende ubehag ved krav gør at mange sædvanlige strategier for at opfylde krav ikke virker.
Du kan godt forklare mig at det bestemmer du og at det er bedst for alle hvis vi gør sådan og sådan og i øvrigt får jeg en belønning når jeg har opfyldt kravet. Det virker måske for en neurotypisk kravsundviger, men for mig får det bare kravet til at vokse endnu mere.
For personer med eksekutive vanskeligheder kan det være en hjælp at opdele kravet i midre, men mere overkommelige, bider. Det kan hjælpe at der er en støtteperson der følger op og sætter en igang med næste trin. Men for mig vil det bare føles som endnu flere krav oven i hinanden og udløse en endnu større angstreaktion.
Kravsundgående adfærd kan have mange årsager og bare fordi man har et stort behov for at undgå krav betyder det ikke at man har en PDA-profil og at man har nytte af de strategier der virker for PDAere.
Men hvis man har PDA, så kan nogle typiske strategier til at håndtere krav betyde en større belastning og mere stress og angst.
29 Apr 2024
Jeg forsøger at lære om mig selv og min autisme. På det seneste handler det meget om hvordan jeg reagerer på krav. Selvfølgelig er der ingen der holder af unødige krav, men jeg tror der er mere i det for mig.
Derfor læser jeg en del om ekstrem (eller patologisk) kravsundgående adfærd (PDA - på engelsk Pathological Demand Avoidance).
I denne sammenhæng kan krav være mange ting og ikke bare at nogen konkret står og siger “du skal…”.
Det kan være helt almindelige voksenting. For mig især ting som at gå til frisøren, gå til tandlæge, betale regninger, svar tilbage på SMSer eller messengerbeskeder. Rationelt ved jeg godt at det ikke forsvinder, men alligevel giver de mig en uro i kroppen som får mig til at udsætte dem “til i morgen”.
I værste fald bliver det til et reelt handicap: Jeg har dårlige tænder, jeg har gennem tiden betalt et utal af rykkergebyrer (ordet inkasso plejer at ruske mig ud af undvigelsen, så det er aldrig endt helt i økonomisk katastrofe) og jeg mister min omgangskreds.
I parforholdet giver det også problemer. Laver vi mad sammen kan udvekslingen “Skærer du græøntsager?” og senere “Nej, stykkerne skal være anderledes” få mig til at blokerer. Enten bare i passiv opgivendehed eller også i vrede eller snerren.
Krav kan også være noget jeg virkelig gerne vil. “Skal vi spille et spil,” kan min kone spørge. Ja, det vil jeg virkelig gerne men nu er det blevet et krav og det giver mig en uro i kroppen og hele spillet er fyldt med mikrokrav og at jeg skal gøre dit eller vælge dat…
Men det kan også være helt indre krav som for eksempel tanken om at jeg burde skrive et blogindlæg om PDA.
16 Apr 2024
Jeg har aldrig helt forstået hvad folk mente med “angst”. Den kortvarige oplevelse af ængstelighed kendte jeg godt, men det at have angst? Det forstod jeg ikke.
Så da psykologen på mit autismekursus sagde at mange autister også havde angst, forstod jeg ikke hvad det betød. Men jeg tænkte lidt over det.
“Den der fysiske ubehag jeg nogen gange oplever ved telefonsamtaler, hjertet begynder at slå og jeg kan ikke trække vejret, er det angst,” spurgte jeg forsigtigt.
Her bagefter lyder det lidt tåbligt, for selvfølgelig er det angst. Jeg har bare ikke i min hjerne koblet følelsen med ordet. Ikke fordi jeg ikke har kunne føle angsten, ikke fordi jeg ikke kendte ordet.
Så meget klogere begynder jeg selvfølgelig at se på mit liv. Hvor oplever jeg ellers angst.
Den der arbejdsopgave, jeg bare ikke kan få mig selv til at lave, men hvor ubehaget fjerner min mulighed for at lave andre ting. Selv ikke overspringshandlinger finder jeg glæde ved. Det kan vare 20 minutter eller det kan vare hele arbejdsdage.
Det er også min angst.
02 Apr 2024
Flere af mine særinteresser har det til fælles at de er fokuseret på udviklingen gennem tiden. Når folk brokker sig over sprogets forfald, så rækker jeg (virtuelt) ud efter Ordbog over Det Danske Sprog eller Svend Grundtvigs Retskrivningsordbog fra 1872 for at forstå udviklingen for netop det ord eller den vending folk brokker sig over.
En anden af mine særinteresser er jura på lægmandsniveau, mest på nogle enkelte retsområder som imaterielret, forbrugerjura og et generelt kendskab til Straffeloven.
Igen ender jeg ofte i kaninhullet med hvorfor loven er formuleret som den er og hvad historien bag en bestemmelse er. Men jeg har aldrig været helt glad for de værktøjer jeg havde tilgængeligt.
Flere gange har jeg gennem tiden spøgt med at det ville være lettere hvis lovgivningen blev vedligeholdt i et versionsstyringssystem, som jeg kender det som programmør.
For nyligt opdagede jeg at retsinformation.dk havde metadata for alle dokumenter tilgængeligt i JSON-LD format. Det er til at lege med som udvikler.
Så efter lidt hyggekodning har jeg nu endelig en historik over alle ændringerne til Straffeloven og Ophavsretsloven i et format jeg kan arbejde med som udvikler.
Meget nørdet og lidt som et eksperiment. Nu bliver det spændende om jeg når til et punkt hvor interesserede ikke IT-nørder kan have glæde af modellen.
Indtil da er det bare et personligt hyggeprojekt.
Se koden og resultatet på https://codeberg.org/pmakholm/lex-dania-utils
21 Mar 2024
Jeg fandt et arkiv af gamle blog-indlæg jeg har skrevet i perioden 2006-2016. Det kunne da være sjovt at bevare for eftertiden og offentligheden (i.e jer).
Opslagene er konverteret fra Wordpres til Jekyll inden de blev arkiveret. og er fulde af mystiske utf8-fejl og billeder er måske helt forsvundet. UTF8 skal nok blive rettet på et tidspunkt, men ikke i dag.
Indholdet er blandet.
Der er en lang række korte Øl-anmeldelser, for eksempel: Southern Tier, India Pale Ale
Der er små citater, der lige gav mening den dag, for eksempel Eternal Sunshine
Og nogle som bare er løse brudstykker af en flyvsk hjerne, Tankeflugt
Mere seriøst er der en del poltik. Som for eksempel min argumentation for et nej til at ophæve retsforbeholdet: Et motiveret “Nej”
Og en del nørdet teknik, blandt andet om regulære udtryk. Creating a negative match RegExp object
Hele oversigten kan findes på https://peter.makholm.net/old.html
19 Mar 2024
Efter at have brugt WriteFreely et stykke tid, var jeg ikke helt tilfreds. Mine opslag blev pænt distribueret til Mastodon og resten af fediverset, men alle reaktioner røg i et sort hul.
Det går ikke.
Jeg var endda lige ved at skifte til Wordpress for at lege med deres ActivityPub-integration.
Men det er sjovere at udvikle noget selv…
Og nu bliver det teknisk…
Først og fremmest bruger jeg en rigtig ActivityPub server som backend. Jeg kunne have valgt Mastodon, men efter nogen overvejelse faldt valget på Takahē. Den er skrevet i Python og supporterer flere identiteter per konto og flere domæner, men vigtigst af alt er den rimelig kompatibel med Mastodon API’et.
Næste skridt er at tage opslag på min Takahē-konto og vise dem som en gammeldags blog. Tanken var at skrive noget kode der lavede et statisk websted.
Det lyder enkelt, og det er det egentlig også. Men jeg endte alligevel med at “skyde genvej” og spytte en Jekyll blog ud istedet. Så skal jeg ikke selv bakse så meget med template-systemer og selv lave et layout fra bunden af.
Sidste skridt er et kommentar-system, som jeg også lidt savnede med WriteFreely.
De kommer også fra Takahē, men hentes dynamisk med lidt Javascript.
Indtil videre kan man kun kommenterer med en konto på fediverset. Måske ser jeg på det senere, måske finder jeg andre sjovere projekter.
Der mangler lige lidt automatisering før alt virker helt fuldautomatisk, men det kommer nok.
21 Feb 2024
Ikke nok så meget snak om “responsible AI Ethics governance process” kan få mig til at være tryg ved at Adobe Reader sender indholdet af PDF-filer gennem Microsoft Azure OpenAI Service som betroet partner.
Det kan godt være at 90% af de PDF’er jeg læser er offentlige data, men resten er så tilgengæld sikkert dybt personlige.
https://blog.adobe.com/en/publish/2024/02/20/adobes-approach-generative-ai-digital-documents
Ja, jeg kan altid vælge at bruge et ikke-Adobe produkt til min PDF-læsning.
Men hvis jeg nu sender en udfyldt PDF formular til en databehandler der bruger Adobe Reader, kan jeg så være tryg ved behandlingen af det indhold jeg har indtastet i formularen?
Kan jeg overhoved stole på at databehandlere har taget aktiv stilling til at det er i orden at sende data til hvem Adobe nu finder det passende at bruge som betroet AI partner?