February 4, 2008 at 11:18 pm
· Filed under Syre
… for they get the better even of their blunders.
Så hvad gør man for at glemme? Tjaaa, shopping eller druk kunne være to gode bud. I aften prøvede jeg med shopping: Jeg kom vist nok til at købe en lejlighed. Det gør man bare alt for sjældent, i morgen skal jeg så lige forklare det til min bankrådgiver.
Hvis jeg ikke glemte nok af det, så må jeg jo tage på druktur i morgen.
Og så må det vist også være nok for Eternal Sunshine-referencerne, men lige en obXKCD. Desvære bruger jeg mest sprog med automatisk hukommelseshåndtering.
Permalink
February 4, 2008 at 9:23 am
· Filed under IT
For lang, lang tid siden købte jeg domænet hacking.dk uden egentlig at have nogle planer med det. Jeg bruger det til nogle småting og har en lidt semidød webside liggende på det. Men derudover er det en evig kilde til morsomme mail:
Subject: Hacking
Hey peter ,
var lige inde på din hjemmeside, og ville hører om du lå inde med et
godt link til et forum eller andet godt,
så jeg kan gøre min pc bedre ?
Mit bedste svar er simpelhen ‘No hablo hvad du så end snakker’.
Permalink
January 25, 2008 at 9:32 am
· Filed under Holdninger
Jeg har et stykke tid overvejer at skrive lidt om private kommentarer til blogindlæg. Da jeg fik skrevet noget ikke helt ufornuftigt valgte jeg at forære det til Therese Hansen, som et gæsteindlæg til hendes blog om at blogge.
Som aktiv blogger og ivrig netdebattør sker det selvfølgelig ofte at folk kommenterer mine holdninger og udbrud. Den lette adgang til at kommentere offentligt er en stor del af charmen i forhold til debat i de gammeldags medier. Men engang imellem dumper der en privat email ind der begynder med ‘jeg synes lige du skal vide at …’
Læs mere på Thereses blog
Permalink
January 16, 2008 at 6:23 pm
· Filed under Syre
“Nå, man har fået nørduniformen på igen?” kommenterede en af mine kolleger med en hentydning til min LinuxForum t-shirt. Jo, det måtte jeg jo erkende. Men så måtte jeg lige overveje hvad jeg havde haft på i de foregående par dage: Lowa vandresko, North Face-bukser, North Face t-shirt og som altid min trofaste North Face-jakke. Det er sgu’ da mere nørdet!
Men åbenbart er det mere diskret at være friluftsdyr end at gå i konference t-shirts. Selv i et IT-firma.
Nu har jeg fundet en helt speciel t-shirt frem til i morgen. Så må jeg se hvad der bliver sagt til den.
Update: Til ære for mine ikke-kolleger: “I’m a nerd and I’m proud” - Intergalaktisk fred!

Permalink
January 9, 2008 at 12:23 pm
· Filed under Open source
“Never again”, sagde jeg om at side i foreningsbestyrelse og lave administrativt foreningsarbejde da jeg slap ud af DKUUG’s bestyrelse. Og så alligevel … jeg kom til at stille op til bestyrelsen i Friends of Open Source Days, og jeg ser faktisk frem til arbejdet.
Permalink
January 8, 2008 at 7:16 am
· Filed under IT
De US-amerikanske luftfartsmyndigheder har udtrykt bekymring over at der i Boeings nye 787′er er en teoretisk mulighed for at tilgå vitale dele af flyets computersystem fra fra passagerenes underholdningssystem. Hvprvidt de har ret har jeg ikke sat mig ind i, men Wired bringer Boeings response. Nogle udpluk:
Boeing spokeswoman Lori Gunter said the wording of the FAA document is misleading, and that the plane’s networks don’t completely connect.
“Don’t completely connect”? Er det ikke lidt en enten/eller situation?
it is employing a combination of solutions that involves some physical separation of the networks, known as “air gaps,” and software firewalls.
Ifølge min forståelse af begrebet air gap, så består det af at netværket er fuldstændigt fysisk isoleret. Hvis man trækker en ledning ‘uden om’, så er der ikke noget ‘air gap’ mere. Så enten har man et netværk der er fysisk isoleret (air gap) eller også er der en forbindelse mellem dem.
“There are places where the networks are not touching, and there are places where they are,” she said.
“Der er steder hvor min arbejdsmaskine ikek har forbindelse til firmanetværket (serielporten) og steder hvor den har adgang til firmanetværket (netværksporten)”. Det må være sikkert…
Det fortjener jo næsten Preben Andersen-prisen.
Permalink
January 4, 2008 at 6:31 pm
· Filed under Holdninger
Det er lidt en dobbelt miljøskade, men jeg accepterer på ingen måde dansk spam. Det vil være et Sisyfos-arbejde at bekymre sig om alt det udenlandske, men dansksproget spam bliver håndteret prompte.
Rådgivning om pensioner og en hemmelig virksomhedsform for 6 kroner i minuttet lyder umidelbart som en dårlig maskinoversat spam, men det er pæredansk. Og ikke nok med det, den er målrettet medlemmer og tidligere medlemmer af DKUUG. Så ud over at vidersende mailen til dansk@spamklage.dk var det selvfølgelig indlysende at kontakte DKUUG’s bestyrelse.
Og jo, efter i første omgang at have svaret udenom erkender bestyrelsen at Ejler Ottesen i forbindelse med arbejde på DKUUG’s medlemsdatabase har modtaget visse medlemsoplysninger. Et samarbejde jeg klart forventer øjeblikeligt ophører.
Update (kl 18:56): Keld Simmonsen fra bestyrelsen oplyser at Ejler Ottesen ikke længere udfører arbejde for DKUUG. Han nævner dog ikke noget om hvornår dette samarbejde er ophørt.
Permalink
January 3, 2008 at 10:10 pm
· Filed under Holdninger
På et af de sædvanlige netsteder jeg sædvanligvis hænger ud, blev der lige smidt et link til Dansk Reservedelslager.
Det er et reklamebureau der har offentliggjort deres forslag til et udbud om en kampagne for flere organdonorer. Jeg kan godt gætte hvorfor de ikke fik opgaven, men jeg synes at det er fedt at de har offentliggjort forslaget - Det er en vigtig sag som fortjener alt den opmærksomhed den kan få.
Et enkelt lille ønske var om de havde overvejet en modvægt så kampagnen kunne have virket uden at drukne i sexismesnak.
Permalink
December 24, 2007 at 2:49 pm
· Filed under Syre
Det er næsten blevet hvid jul, desvære kun i luften og ikke på jorden. Efter en lille måned med Last Christmas, julefrokoster, fabriksklejner og -pebernøder og alt hvad der nu hører forjulen til er julefreden endelig ved at sænke sig over landet.
Glædelig jul til jer alle, og må alt julefedtet sætte sig hvor det ser kønnest ud på jer.
Permalink
December 11, 2007 at 6:42 pm
· Filed under Syre
Hold da op hvor er det dyrt at gå i Irma. Jeg skulle bare have for 14 kroner (en liter Thise kakaomælk), men da jeg kom igennem kassen lød regningen på 142 kroner.
Det gik meget godt forbi delikatesserne og ølhylden, men ved slikket faldt jeg i. Valrhona-chokolade til samme pris jeg normalt giver for Lindt Excellence - der var vist pludselig noget om jeg var ved at løbe tør for mørk chokolade. Lige nedenunder lå marcipanen, det har jeg heller ikke fået i år. Jeg ledte efter noget andet en 500g Odense Ren Rå Marcipan, men uden held og så skal der jo også nougat til.
Uhmmmm… godt jeg trænede ekstra hårdt i dag.
Permalink