peter.makholm.net

Sådan et helt normalt menneskeliv indeholder mange oplevelser. Nogle af dem virker dog mere absurde end andre. En jobsamtale hos et rekruteringsfirma der ender med at rekruteringskonsulenten spørger om jeg skal have en røvfuld virker som en af de mere absurde. Jeg vil undlade både at hænge rekruteringskonsulenten og klienten ud, jeg skrev dog til klienten:

I’ve just had a rather unpleasant jobinterview with you recruting consultant Xxxx Xxxxx, xxxx.dk.

After trying the gate intercom for 10 minutes Xxxx Xxxxx came out about to leave and he asked me ‘was that today?’. Not being able to tell me anything about the job I hadn’t read in the job offer I was less than motivated for the jobinterview. He began to, by then rightfuly, question my motivation at to dis my current employment. And then we discussed my communications skills.

I don’t remember the excact build up, but the discussion ended with him asking we if he should kick my ass. Wanting to leave I asked if I could just exit the gate. Saying ‘no’ he yelled a bit at me threating me some more times before he opened the gate.

I’m aware that this is my experience and that Xxxx Xxxxx may focus on other aspects. I’m offering my experience for you to use in your general evaluation of Xxxx Xxxxx and have no futher comments.

I have *no* intention to work with you company nor apply for any jobs connected to Xxxx Xxxxx, xxxx.dk. I don’t need any excuses nor anything else. But it is up to you to decide if this was an mistake on both our parts and if you in the futures want to be represented by Xxxx Xxxxx.

(Måske lidt rustent, men jeg er lidt ophidset…)

PS: Til minnuværende kolleger: Tag det roligt, det lød en smule interessant, men efter den samtale bliver jeg på min pind.

Styrtende regnvejr, regntype 232. Et noget suboptimalt vejr ens første møde som spejderleder for en juniortrop (aldersgruppen 10-12), når programmet på forhånd var aftalt til bål og man ikke have overvejet at lave en Plan Snedig som reserveplan.

Regntype 51 havde været ok, men selv med tørt brænde ville jeg ikke selv have troet meget på at lave bål i det vejr. Så selv om vi havde aftalt i ledergruppen at stå fast, måtte vi opgive.

Man skulle næsten tro at Rob McKenna havde været forbi Hellerrup.

… men vi fik da både leget Slurp, Trampe tær og bundet knob.

Solen bager stadigvæk ned på de sidste kilometer. God tid, så mangler bare “Rønne havn by night”. Rifter, lettere solskoldethed og ødelagte fødder - en uge har sat sine fysiske spor.

Lægger sig til at vente. Fuldstændig afslappet og bekymringsløs. Opfyldes af en indre fred - det er godt for sjælen at komme væk på ferie. Tankerne flyder løst hen over fortiden. Lukker øjnene og tømmer hovedet. Rønne havn by night - en indre ro.

En færge lægger til og tømmes. Atter på vej tilbage til virkeligheden.

Famile- og arbejdslivskommisionen foreslår ifølge dr.dk/nyheder at der oprettes en tidsbank:

Regeringens Familie- og Arbejdslivskommission overvejer at oprette en særlig tidsbank, hvor borgerne får deres egen tidskonto, skriver Berlingske Tidende.

For eksempel skal unge, der arbejder meget af hensyn til karrieren, kunne sætte deres overarbejde i tidsbanken og så kunne hæve dem senere i arbejdslivet.

Der er en tanke der slår mig meget hårdt: Michael Endes roman “Momo eller Den sælsomme historie om tids-tyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene“. Den beskriver vel meget klart et samfund hvor menneskene forsøger at spare fritid op.

Der er ikke mange ting der kan gøre mig mere bitter end at skulle med de offentlige transportmidler på arbejde. Det skulle da lige være viden om at jeg også skal med de offentlige hjem. Men jeg kom hjem i aftes med et fladt baghjul og havde glemt det da jeg skulle på arbejde.

Det tager faktisk ikke meget længere tid i forhold til at cykle; det er bare så passivt at stå i en fyldt metro. At turen så skulle begynde med billetproblemer gjorde ikke lige dagen mindre bitter. Ofte kan man glæde sig over at se en eller to smukke piger fra en anden vinkel end man ser dem på sykelstien, men nej. Jeg ved ikke om det er eksamensperioden, men udvalget var alt for spagt - eller også blev jeg bare for bitter inden jeg nåede til metroen.

Man kan undre sig over “hvordan man spiser en is - uden brug af kropsåbninger”. Bagsideudtalelsen fra Urbans Audrey Castañeda kan man tænke længe over; i hvert fald 15 sekunder. Pornoficering eller ej, Magnum skal indtages oralt.

Velkommen til verden, må Gud være den nådig.

Det sker ikke i virkeligheden; det er ikke andet end en symbolsk handling i et virtuelt rum. Dog er det virkeligheden der skriges af: brugere, opgaver eller bare at stå bundet til computeren indendøres. Skriget om at ville ud, slippes løs ude i naturen, væk fra dagligdagen.

Man skriger, lukker øjnene og tænker sig langt, langt væk. “Tænk på det bedste du ved. Straks så flyver du af sted!” og så bare et minut på Ønskeøen. Alene, sammen med Den Specielle Anden eller med alle vennerne og en ramme øl. Bare tømme tankerne for verdens onde realiteter. Åbne øjnene og holde fast i tanken og kun langsomt lade virkligheden tilbage.

… Nu er der mindst 10 minutter til næste gang jeg får lyst til at skrige.

Det er sommer og sol og man er på arbejde - indendøre. Tobias Trier strømmer ud af høretelefonerne med “Hvis blot jeg kunne sove”. Lukker øjnene og drømmer sig væk …

Sidder i en kano på Susåen; bare at flyde med stømmen, ligge og vugge med kolde øl på slæb. Solen strømmer ned fra en skyfri himmel, en let brise sørger for en blid afkøling. Trækker linen med ølposen ind og tager en frisk dåse - pffft, mmmhhhh. Aftenen rundt om bålet, lidt god mad og en god rødvin. Bare sidde sammen og kikke ind i bålets flammer.

Sidder på en terrasse ved middelhavet. Et glas med kølig hvidvin, brød, tomater og en god ost - frokost. Går ind til byen og rundt på markedet. Livet går langsommere, tiden eksistere ikke. Virkelighedens kontorlandskab og arbejdsplaner er et svagt jamais vu, aldrig set.

Sidder på Karlsbroen, lytter fraværende til tegnerens hastige strøg med et kulstykke gennem den summende lyd af menneskemylder. Næste stop Slottet, sort af mennekser, peger på et vindue “Defenestrationen i Prag, selv historien er uvirkelig”. Finder en fortorvscafe, pivo, øl, blandt verdens bedste - Prag er i sandhed Europas midte.

Rasmus Nøhr “Sommer i Europa” - det er sol og sommer og man er på arbejde - indedøre. Fornemmelse af at have valgt den blå pille - presque vu, næsten set. Spoler videre til nummer 4, det er mere passende.

Gaber og ser på skærmen. Deja vu, allerede set

“Wow, Google Romance”, tænker man sløvt da man trawler weekendens nyheder igennem (http://www.google.com/romance/). Dér må man da kunne finde noget interessant. En beta-version, men sjovt nok ikke invite-only. Ser lidt mistænkeligt ud.

Hurtig afvejning mellem privacy og en sød date - let valg. Kaster en hastig søgning ind og I’m feeling lucky …

… “Romance not found” - aprilsnar?!?

Det sortner lidt for øjnene, er den slags practical jokes overhovede lovlige. Surfer lidt videre rundt og springer et dusin ‘Microsoft har opkøbt “indsæt større open source-projekt”‘ over på vejen. Kommer sig efterhånden over Google-spøgen, hvad nu? Opregner mulighederne, fra Damhuskroen til det der er ynkeligere …

Ejjj, det er ikke godt nok. Lukker hjernen ned og rebooter.

Hvor kom jeg til før jeg chrashede. Ahhh, Google Romance. Smiler lidt ved tanken. Lader tankerne løbe, forår, fuglekvidren og en eng fuld af nyudsprungne blomster. Kikker ud på regnen og får et stik i hjertet af realitetssans… Og nu tilbage til virkeligheden …