peter.makholm.net

Efter aftenens generalforsamling i DKUUG er jeg ikke længere medlem af bestyrelsen (jubiii), men ikek nok med det - jeg har helt valgt at melde mig ud af foreningen. I et brev til (den kommende) bestyrelse skriver jeg:

Det er min overbevisning at DKUUG på nuværende tidspunkt ikke giver mig fordele der opvejer de udgifter og den arbejdsindsats et aktivt medlemskab koster. DKUUG mangler en klar og tydelig vision, som blandt andet adskiller foreningen fra open source-foreningerne som for eksempel SSLUG og BSD-DK. Det er ikke et spørgsmål om rabatter og økonomiske fordele, men at jeg ikke ser DKUUG som noget der kan hjælpe mig til at nå et mål bedre end for eksempel SSLUG og BSD-DK.

Jeg finder det ironisk at DKUUG er så umidelbar elendig til at gøre brug af internettet som kommunikationskanal. Den største værdi ved mit medlemskab af DKUUG har været den lette adgang til at abonnere på ;login: Med DKUUG-bladets udgivelsesfrekvens er mængden af DKUUG-genereret værdi noget nær 0. Som privat individuelt medlem er adgangen til betalingskurser ikke af den store værdi.

DKUUG bibringer mig ikke noget netværk, hvilket jeg opfatter som et generelt problem og ikke bare et resultat af min brug af DKUUG. Det skaber problemer med rekruttering af aktive og uden aktive er der ingen udvikling i foreningen.

Det kan være at jeg ikke bør betragte mig selv som målgruppe for DKUUG og det vil der ikke være nogle problemer med. Men jeg ser heller ikke den store værdi for min arbejdsgiver og det finder jeg problematisk for DKUUG.

Efter 2 år i bestyrelsen er jeg ikke uden skyld, men selv uden de problemer DKUUG har været igennem det sidste halvandet år har jeg haft svært ved at sætte mig ud over det SSLUG og BSD-DK kan. Jeg håber og ser frem til at en kommende bestyrelsen en dag kan bevæge DKUUG i en retning hvor jeg igen vil finde interesse for foreningen. En forudsætning for at bevæge DKUUG i en positiv retning tror jeg dog er at adskille administrationen af formuen og arbejdet for foreningens grundlag. Det kunne ske ved at lave en klar opdeling med en professionel administrativ ledelse samt et ældsteråd af folk med indsigt i foreningens formål. Muligvis er foreningen dog for fattig til en ordentlig professionel økonomisk ledelse.

Sideløbende med Bedst på Nettet, hvor VTU bedømmer 700 offentlige websteder, bliver der afholdt Bedst til Nettet hvor leverandøre kan kæmpe om at levere det bedste websted (evt. et eksisterende eller et dummy-websted). I den anledning udtaler Mette Wichmann Sørensen, projektleder i Kompetencecenter It for Alle:

De gode resultater i konkurrencen viser, at der er stigende fokus på tilgængelighed og overholdelse af web-standarder i branchen - Ønsker man en tilgængelig hjemmeside, er det i dag nemt at finde en leverandør.

Der var 8 deltagere der opfyldte kriterierne - hold da op hvor får de travlt.

Hvert år kårer Videnskabsministeriet de bedste offentlige websteder. Da jeg i et par år har siddet i en offentlig webafdeling er jeg løbende blevet udsat for denne konkurrence og jeg må tilstå at jeg sjældent bliver imponeret over hele projektet Bedst På Nettet.

Jeg skal ikke gøre mig hellig, mit websted sneg sig kun lige knapt op på 5 netkroner, men jeg kan ikke undlade at skele lidt til konkurrencens eget websted. For et par år siden sad jeg med et bedømmelseskriterium om at der kun var enkelste mindre HTML-valideringsfejl på webstedet. For at få en ide om hvad det egentlig betød gik jeg ind på http://www.bedstpaanettet.dk/ for jeg måtta da kunne finde nogle småfejl. Det var ikke opløftende og da jeg spurgte folkene bag Bedst På Nettet fik jeg en eller anden smørre om “Mjaaa nahhhh, min syge moster ….”

I år fandt jeg faktisk en side på www.bedstpaanettet.dk der validerer korrekt, og nogle enkelte hvor br-tags ikke er afsluttet eller eksplicit er tomme. Mange sider er dog stadigvæk et godt stykke fra at validere hvis man ser på antallet af fejl.

Bedømmelsen og bedømmelsesgrundlaget morer mig også lidt. Man får 7,5% for at gennemfører og offentliggøre en brugervurdering af webstedet - hvad resultatet er og om man forholder sig til det er ligemeget. På den tekniske tilgængelighed måtte vi gøre indsigelsen mod en 5-10% fordi dommerne enten ikke havde tid eller kompetance til at vurderer de tekniske sider af HTML. Og så er der point for lix-tal…

Men med mit kendskab til hvordan Bedst på Nettet rent faktisk bruges. I nogle få uger, lige før bedømmelsen, ved høringensperioden og omkring uddelingen, så er alle “hu-hej hest på nettet”, men i resten af året tænker folk meget lidt over det. Gode websteder kræver en varig interesse for brugbarheden og ikke bare to ugers hu-hej, hvor man i øvrigt ikke kan lave noget fordi ens teknikkere og webkoordinatore har travlt med 8 andre offentlgie websteder.

Sådan et helt normalt menneskeliv indeholder mange oplevelser. Nogle af dem virker dog mere absurde end andre. En jobsamtale hos et rekruteringsfirma der ender med at rekruteringskonsulenten spørger om jeg skal have en røvfuld virker som en af de mere absurde. Jeg vil undlade både at hænge rekruteringskonsulenten og klienten ud, jeg skrev dog til klienten:

I’ve just had a rather unpleasant jobinterview with you recruting consultant Xxxx Xxxxx, xxxx.dk.

After trying the gate intercom for 10 minutes Xxxx Xxxxx came out about to leave and he asked me ‘was that today?’. Not being able to tell me anything about the job I hadn’t read in the job offer I was less than motivated for the jobinterview. He began to, by then rightfuly, question my motivation at to dis my current employment. And then we discussed my communications skills.

I don’t remember the excact build up, but the discussion ended with him asking we if he should kick my ass. Wanting to leave I asked if I could just exit the gate. Saying ‘no’ he yelled a bit at me threating me some more times before he opened the gate.

I’m aware that this is my experience and that Xxxx Xxxxx may focus on other aspects. I’m offering my experience for you to use in your general evaluation of Xxxx Xxxxx and have no futher comments.

I have *no* intention to work with you company nor apply for any jobs connected to Xxxx Xxxxx, xxxx.dk. I don’t need any excuses nor anything else. But it is up to you to decide if this was an mistake on both our parts and if you in the futures want to be represented by Xxxx Xxxxx.

(Måske lidt rustent, men jeg er lidt ophidset…)

PS: Til minnuværende kolleger: Tag det roligt, det lød en smule interessant, men efter den samtale bliver jeg på min pind.

Gitte undrer sig over at man kan uddanne sig til IT-supporter. Jeg må ærligt indrømme at jeg heller ikke havde hørt om uddannelse, men hvor ville det være rart at kunne ringe til en IT-supporter og så med stor sandsynlighed komme til at tale med et kompetant menneske. Så kunne man undgå samtaler som følgende:
“Hej, jeg forsøger at sende mail til jeres kunder, men jeres mailserver afviser mig med en fejl 553 når jeg telnetter til den.”
- “Hvilket mailprogram bruger du?“
“…? Jeg får en fejl når jeg forbinder mig direkte til jeres mailserver”
- “Hvad er dit kundenummer“
“Jeg er ikke kunde hos jer, jeg prøver at sende mail til jeres kunder”
- “Hvis du ikke er kunde hos os skal du ikke bruge vores mailserver …“.
Og så gav jeg op. Samtalen var noget længere, ovenstående er sådan cirka hovedpunkterne.

Jeg forventer ikke at en front line-supporter kan snakke SMTP, men en grundlæggende vide om mail kunne være meget praktisk når man supporterer internetting. Jeg ville have været oven ud lykkelig hvis supporteren måske lige havde sikret sig at jeg ikke bare var en dum kunde hos en anden udbyder og ellers fået en tekniker til at vende tilbage til mig.

Når jeg kikker ned over den uddannelsesplan Gitte har fundet, er der også to fag der springe i øjnene: Psykologi og service. Hvor er det dog en vidunderlig ide. Ud over et rent teknisk kompetancemæssigt løft kan vi også få supportere der kunne have en basal viden om hvordan man håndterer en påstået computerekspert der ikke kan finde ud af at bruge scrollbaren og hvor ofte har man ikke snakket med it-supportere og mest haft på fornemmelsen at man forstyrede dem i deres læggen syvkabale.

IT-support er en så grundlæggende del af en IT-virksomhed eller internt i en IT-infrastruktur at det ikke bor lægges i hænderne på inkompetente mennesker eller på teknikkere. Så er jeg for min del også villig til at genvurdere min holdning om IT-supportere som et par sociallag under rengøringsfolket.

Jeg har været tilfreds kundder hos Cybercity siden 14. december 2000. Jeg har været tilfreds med min oppetid og den ene gang i 2001 jeg havde brug for support fik jeg løst mit problem (noget med at have en DNS-server bagved en Cisco 677). Men i løbet af juli måned er det slut, jeg skifter til Fulllrate.

Jeg bryder mig ikke om Cybercitys håndtering af priser og hastigheder. I øjeblikket har jeg en forbindelse der rent faktisk er en listepris for. Listeprisen for en 2048/512-forbindelse er 559 kr/mnd, jeg betaler 395 kr/mnd for den. Det virker som om at udgangspunktet er at ens pris er konstant, men det er lidt et lotteri om ens hastighed engang imellem bliver sat op. Og kundeservice ved ikke noget…

Så er der en række gratisydelser: mail-adresser, hjemmeside og usenet-adgang. Cybercity er ikke speciel på dette område, men Fullrate afskaffer disse ydelser. Der er andre der er meget bedre til at give disse ydelser. Mange vil kunne nøjes med Gmail eller hotmail, webhoteller koster 9 kr/mnd og usenet er uinteressant. Jeg har dog valgt selv at have disse ydelser.

Hov, usenet uinteressant? Ptjaa, det er det for langt de fleste. Mange af resten kan nøjes med dotsrc.org (tidligere sunsite.dk) der giver gratis adgnag til de danske grupper og resten er interesseret i alt.binaries og de er for dyre i drift. Nørdeløsningen er selv at få et newsfeed (skriv en mail eller se pnx.dk).

En lille nice to have-ting for nørder er at få en offentlig IP-addresse til sit eget udstyr. Cybercity kalder det GlobalIP og tager 125 kr/mnd for det. Fullrate kalder det noget så kedeligt som “Én offentlig IP-adresse” og tager 10 kr/mnd for det. (I hvert fald på nogle cybercity-forbindelser er det muligt at sætte noget uofficielt udstyr op og køre half-bridge og opnå det samme).

Med Fullrate sparer jeg 84 kr/mnd og får en forbindelse der passer mig bedre. Eneste joker er om Fullrate er klar til at have kunder eller om jeg skal døje med børnesygdomme. Vi får se…