peter.makholm.net

Det er blevet fundet en nøgle der gør det muligt at omgå kopibeskyttelsen i HD-DVD’er. Der sker så hurtigt tre ting: Rettighedshaverne sender en række juridiske trusselsbreve ud, nøglen spreder sig som en ildebrand og folk undrer sig over hvorfor rettighedshaveren ikke indser at det er et sisyfosarbejde de har gang i.

Men jeg tror folk tager fejl. Rettighedshaveren må være fuldstændigt vidende om at den perfekte kopibeskyttelse ikke er mulig. Spørgsmålet er om den perfekte kopibeskyttelse overhovedet er nødvendig?

Uden at have tal, så tror jeg at den største indtjening på DVD-salget sker i det første halve år. Jeg følger ikke med i DVD-priserne, men jeg synes ret hurtigt at prisen på en film falder til halvdelen af introduktionsprisen og mulighed for at få dem til en fjerdel af introduktiprisen ved slagtiulbud kommer kort tid efter.

Derfor tror jeg egentligt at rettighedshaveren er tilfredse hvis de i gennemsnit kan stole på kopibeskyttelsen i et halvt til et helt år. De kan selvfølgelig ikke sige det højt. Det vil bare være en glidebane til at forringe den juridiske beskyttelse kopibeskyttelse nyder.

Hermed ikke sagt at jeg støtter rettighedshavernes handlinger. Jeg tror bare at det er for simpelt at spørge sig selv hvorfor de ikke forstår at det perfekte kopibeskyttelsessystem ikke findes.

En jounalist ringede vedrørende Jimmy Wales’ projekt vedrørende en Blogger’s Code of Conduct. En række bloggere har givet udtryk for at de mener at den slags tiltag er indførelse af censur og krænker ytringsfriheden.

Det virker ofte på mig som om folk blander to ting sammen: Deres ret til at ytre sig og min indlysende pligt til at bruge resurser på deres ytringer. Og den indlysnede pligt er tilsyneladende at jeg som blogger enten skal lægge debatplads til deres ytringer eller bruge tid på at overveje deres ytringer.

Hvis vi lige ser bort fra den almendannende skolepligt, så mener jeg næsten at min frihed til at vælge ytringer fra er lige så vigtig som min traditionelle ytringsfrihed. For min skyld må folk sige næsten hvad de vil, bare jeg kan fravælge deres ytringer, om det så er ved at slukke for radioen, fravælge en bestemt avise eller undlade at besøge bestemte websteder. Det er ikke en krænkelse af deres ytringsfrihed at jeg forebeholder mig ret til ikke ville se deres ytringer eller på nogen måde støtte deres ytringer ved at henlede andre folks opmærksomhed på dem. Jeg mener først at vi som samfund krænker ytringsfrihenden når vi siger ‘Du må ikke med dine egne resurser fremføre den og den holdning’.

Blandt andet ønsker jeg at kunne vælge “uciviliseret opførelse” fra, både på mit eget websted og på de websteder jeg læser. En fælles, frivillig Code of conduct vil lette det valg. Om Jimmy Wales’ foreslag er det rette er jeg ikke sikker på, men det er et skridt på vejen. At ligestille netdebat med ansigt til ansigt-debat mener jeg er en noget oversimplificering og jeg er ikke sikker på at jeg gider bruge tid på at forklare hvorfor jeg ikke har afvist en uciviliseret kommentar til et af mine blogindlæg.

(I øvrigt har jeg ud over spam afvist én kommentar her på min blog. Det var en anonymiseret en-linjers tilsvining af mig, muligvis mere rettet på at diskreditere den tilsyneladende afsender som jeg selv havde været meget kritisk overfor)

Update kl 15:41: Nu med link til artiklen

Efter Preben Andersens inkompetente udtalelser i ComputerWorld borede Version 2 lidt i udtalelsen. Og sørmer ikke om Preben Andersen kommer med nye guldkorn:

Det her skal jo ses i en større sammenhæng, og det er slet ikke formatet, der er kernen. Det er overførslen af karaktererne. Altså bogstaverne, hvor man kan se, at det kommer fra et tegnsæt til et andet tegnsæt

Så nu bliver Preben Andersen mødt med kritiske spørgsmål til hans tidligere udtalelse og svare tilbage med noget endnu mere miningsløst. Eller er der nogen der er bedre til at oversætte det til noget forståligt end mig?

Jeg bliver mere og mere overbevist om at Preben Andersen er dybt inkompetent, både til mediehåndtering og til IT.

Opdatering: Sune Vuorela var så venlig at sende mig en version af den oprindelige mail. Den består af en multipart/alternative med en tekst-udgave og en html-udgave. I tekstudgaven er tegnsættet angivet som “windows-1250″ og er i virkeligheden utf-8 og HTML-udgaven er tegnsættet korrekt angivet som utf-8. Det kunne tyde på østeuropa, men hvorfor så ikke sige det istedet for at antyde noget mystisk?

Preben Andersen, direktør i DK-CERT må lige have udnævnt sig selv til Danmarks mest inkompetente IT-personlighed. Til Computerworld udtaler han:

Rar er en komprimeringsalgoritme, der bruges af styresystemet Linux, hvilket tyder på, at der er Linux-folk blandet ind i konstruktionen og udsendelsen af den her ondsindede mail

Jeg ved ikke om han er inkompetent til mediehåndtering eller bare inkompetent generelt. Et faktum er at rar-komprimering næsten ikke bruges inden for Linuxverden og Preben Andersen derfor uden grund mistænkliggøre Linuxbrugerne. Det er vanvittigt at lade den slags udtalelser tegne en IT-sikkerhedsvirksomhed.

Iøvrigt var der ikke tale om en fil komprimeret med rar, men en zip-fil der var omdøbt til at hedde rar, muligvis for at slippe uden om virusfiltrer der bare ser på endelsen.

I fredags gav Fullrate mig et nyt IP-nummer. De havde forinden pænt advaret mig og sagt at jeg bare skulle bruge hostnavnet 2703ds1-rdo.0.fullrate.dk istedet (det er min normale reverse-dns). Linjen gik ned som planlagt og kom op da min firewall fandt på en genforhandle sin dhcp-lease — så langt så godt. De huskede også at fjerne det gamle IP-nummer fra 2703ds1-rdo.0.fullrate.dk, men først i onsdags satte de den til at pege på den nye — mindre godt.

Tilbage er der så bare et problem med reverse-DNS. Fullrate har på deres egene dns-servere korrekt nok tilføjet at IP-nummeret 90.184.101.81 hedder 2703ds1-rdo.0.fullrate.dk. Problemet er bare at der ikke er nogen der har fortalt resten af internettet at det er fullrates dns-servere der ved hvad maskinerne med IP-numre der begynder med 90.184.101.xxx hedder.

Jeg ved altså helt præcis hvad mit problem er, jeg kan bare ikke forklare det til en supporter hos Fullrate.

Siden jeg slap ud fra universitetet er jeg blevet mere og mere opmærksom på forskellige computerbrugere. I Forbrugerstyrelsen var en del af mine opgaver at understøtte kommunikationsfolkene brug af internettet som medie. Ikke support, men småudvikling der gjorde muligt for dem at lave deres arbejde. Ofte var det ting hvor jeg let lige kunne ryste 15 linjer perlkode ud af ærmet som kunen spare 4 dages manuelt arbejde.

Observationen at “jeg kan” og “de kan ikke” er ikke interessant. Det jeg finder interessant er spektret fra “hvis ikke der er en knap lige foran mig, så kan computeren ikke” til “man kan få computeren til alt” (jaja, standsningsproblemet…). Mange vil måske mene at det er det samme som at dele verden op mellem computernørder og ikke-nørder, men jeg tror at min skelnen er mere grundlæggende. De to ting er selvfølgelig ikke uafhængige, hvis man ikke overvejende tror at man kan få computeren til alt, så bliver man ikke en god computernørd.

Det jeg så overvejer er om man ikke kunne finde på en lille håndfuld af aspekter ved computerbrug og så opsætte en slags Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) for computerbrug. De fleste af mine potentielle læsere vil sikkert forsværge den slags pladder-sociohumanisme og de der ikke vil vil sikkert forsværge MBTI til fordel for et helt andet og meget bedre paradigme for personlighedstests. Men jeg mener at MBTI med sine 16 personlighedstyper målt over 4 aspekter er af en passende størelse mellem bare at være sort/hvis og stadigvæk kunne formidles enkelt.

Men hvilke 4-5 aspekter skulle indgå i en “computerbrugernes MBTI”?

Muligvis skulle mit første bud tilrettes en smule for ikke at være helt værdiladdet. Et andet aspekt kunen være “ting skal bare virke” imod “det gør ikke noget at det er lidt besværligt”. Jeg selv er klart i den første gruppe, jeg kan sikkert sagtens lave min egen smtp-server, men det er da lettere bare at skrive apt-get install postfix.

Så er det selvfølgelig lige et problem at få formuleret aspekterne så de er forholdsvis uafhængige. Jeg kan ikke helt finde ud af om aspektet “skal bare virke/må godt være lidt besværligt” er deet samme fo mig som for en bruger der kun mener computeren kan det der er en knap til lige i midten af skærmen. I sidste tilfælde er det nok primært et spørgsmål om at acceptere at reboote når der er noget man ikke forstår eller ikke at acceptere det.

(Jeg er i øvrigt INTP)

Rockeren knaldede næven ned i taget på enten sin egen eller politiets bil og brølede “Spejderland!”, hvilket alt andet lige egentlig var en ganske god og morsom kommentar til situationen.

Jeg har undret mig en smule om Mogens Nørgaards blog på Version2 og ikke mindst han seneste indlæg “HR, bøsser og ros”. Jeg tog faktisk fejl i min første kommentar, indlæget bliver faktisk sjovere hvis man sætter “spejder” ind istedet for “bøsse”.

Jeg læser helst ikke Computer World, så jeg er ikke stødt på Mogens Nørgaards klumme der. Da Mogens begyndte på version2 var jeg dog lidt nysgerig på hvad manden bag miracle, som jeg primært forbinder med vibrugerikke og historier om Miracle Breweries, kunne finde på at skrive om.

Jeg er blevet slemt skuffet. Det er ikke nogle uinteressante emner Mogens forsøger at berøre. I dagens emne ‘popsmart management’ imod ‘god gammeldags ros for udført arbejde’ og selv emnet om det politiske nedfald af at terrorister også kan få et sikkert styresystem i Linux kunne have været interessant at debattere på et sobert niveau.

Men i Mogens’ pen bliver det mudret ind i provokationer der ikke er morsomme, ikke virker relevante og mest bare er tåkrummende. Det er muligt at være provokerende på en konstruktiv eller i det mindste morsom måde, men tilsyneladende magter Mogens ikke dette. Som en anden debatør bemærker er det en priviligeret kommunikationskanal Version2 stiller til rådighed for Mogens og hans professionelle virke og det er min store forhåbning at Mogens enten snart tager sig sammen og giver sig til at bruge denne priviligerethed på en måde det er til at holde ud at læse eller at Version2’s redaktion tager sig sammen til at tage denne informationskanal fra Mogens.

Kresten Krab Thorup betragter en anvendelse af Excel-regneark som en model for databaser og forudsiger at Mogens skal se sig om efter et nyt job.

Jeg er ikke helt klar over hvad Mogens har som ekspertise, men jeg frygter lidt holdningen at eksperter bliver overflødiggjort. Desvære er tør jeg ikke kalde forudsigelsen naiv, for folk tror tilsyneladende at værktøjer og “smarte” metoder gør eksperter unødvendige. Men i virkeligheden bliver der større og større behov for folk der ikke bare kan klikke lidt rundt, men rent faktisk *forstår* hvad det er de laver.

Jeg ser to trends: Det reelle behov for eksperter stiger og forbruget af eksperter falder. Resultatet er systemer der sagt på en pæn måde højst bliver suboptimale.

Comon viderbringer igen ukritisk en pressemeddelse om nogle der vil tilbyde at gemme folks kodeord på en webside. Lad os se bort fra indlysende programmeringsfejl, hvordan få man så sådan en service til at være usikker? Jo, man sørger selvfølgelig for at afspille en lydfil når folk tilgår deres kodeord, for selvfølgelig skal ens omgivelser lige advares om at man har hemmelige data stående på skærmen - Lækker lille detalje.

Efter aftenens generalforsamling i DKUUG er jeg ikke længere medlem af bestyrelsen (jubiii), men ikek nok med det - jeg har helt valgt at melde mig ud af foreningen. I et brev til (den kommende) bestyrelse skriver jeg:

Det er min overbevisning at DKUUG på nuværende tidspunkt ikke giver mig fordele der opvejer de udgifter og den arbejdsindsats et aktivt medlemskab koster. DKUUG mangler en klar og tydelig vision, som blandt andet adskiller foreningen fra open source-foreningerne som for eksempel SSLUG og BSD-DK. Det er ikke et spørgsmål om rabatter og økonomiske fordele, men at jeg ikke ser DKUUG som noget der kan hjælpe mig til at nå et mål bedre end for eksempel SSLUG og BSD-DK.

Jeg finder det ironisk at DKUUG er så umidelbar elendig til at gøre brug af internettet som kommunikationskanal. Den største værdi ved mit medlemskab af DKUUG har været den lette adgang til at abonnere på ;login: Med DKUUG-bladets udgivelsesfrekvens er mængden af DKUUG-genereret værdi noget nær 0. Som privat individuelt medlem er adgangen til betalingskurser ikke af den store værdi.

DKUUG bibringer mig ikke noget netværk, hvilket jeg opfatter som et generelt problem og ikke bare et resultat af min brug af DKUUG. Det skaber problemer med rekruttering af aktive og uden aktive er der ingen udvikling i foreningen.

Det kan være at jeg ikke bør betragte mig selv som målgruppe for DKUUG og det vil der ikke være nogle problemer med. Men jeg ser heller ikke den store værdi for min arbejdsgiver og det finder jeg problematisk for DKUUG.

Efter 2 år i bestyrelsen er jeg ikke uden skyld, men selv uden de problemer DKUUG har været igennem det sidste halvandet år har jeg haft svært ved at sætte mig ud over det SSLUG og BSD-DK kan. Jeg håber og ser frem til at en kommende bestyrelsen en dag kan bevæge DKUUG i en retning hvor jeg igen vil finde interesse for foreningen. En forudsætning for at bevæge DKUUG i en positiv retning tror jeg dog er at adskille administrationen af formuen og arbejdet for foreningens grundlag. Det kunne ske ved at lave en klar opdeling med en professionel administrativ ledelse samt et ældsteråd af folk med indsigt i foreningens formål. Muligvis er foreningen dog for fattig til en ordentlig professionel økonomisk ledelse.