Klagenævnet har modtaget Deres e-mail af 4. januar 2012, hvori De rejser et spørgsmål til klagenævnets afgørelse af 2. januar 2012 af sag 2011-0179 (ergoconsulting.dk). Klagenævnets omtalte afgørelse er begrundet, og klagenævnet kommenterer ikke efterfølgende sine afgørelser.

Det er jo klar tale. Men jeg vil nu stadigvæk gerne vide om Klagenævnet har undersøgt hvordan Paten- og Varemærkestyrelsen betragter indsigelsen mod det relevante varemærke. Så nu prøver vi med aktindsigt.

Som aktiv deltager i debatten vedrørende danske domænenavne skimmer jeg
ofte Domæneklagenævnets afgørelser. Jeg har et principielt spørgsmål
vedrørende en af sagerne afgjort den 2. januar 2012 jeg håber du kan
hjælpe mig med.

Det drejer sig om domænet ergoconsulting.dk hvor klager samtidigt
overfor Patent- og Varemærksestyrelsen har gjort indsigelser over
indklagedes varemærke.

Burde Domæneklagenævnet ikke have afventet en afgørelse fra PVS og
anerkendt indklagedes varemærke indtil det var blevet ophævet? Efter min
opfattelse må PVS være at betragte som den kompetente myndighed til at
foretage denne afgørelse og ikke Domæneklagenævnet?

Hvis jeg får et svar kunne det måske bruges som oplæg til en diskussion.

Efter tidsplanen bliver .dk signeret 1. juli 2010. Herinden skal der i første kvartal af 2010 gennemføres en semioffentlig test med udvalgte testere (registratore, ISP’er og myndigheder) og i andet kvartal en fuldt offentlig test. Men den endelige afgørelse af hvilket produkt og hvilken service DIFO vil tilbyde, tages først af bestyrelsen i løbet af maj måned.

- Der bliv stillet en række spørgsmål til hvordan DNSSEC vil påvirke allerede kendte problemer og risici ved den nuværende administration af .dk. Svaret var en længere tirade om at der er risici ved alt og at det er farligt at bevæge sig ud i trafikken.

- EPP ville blive (nok) klar inden DNSSEC blev sat i drift 1.juli. (punktum). Men ellers ville man sætte DNSSEC i drift alligevel (med et webinterface til nøglehåndtering???). Men ellers er EPP iøvrigt et helt andet udviklingsprojekt der kørte helt uafhængigt af DNSSEC-projektet.

- Der blev stillet nogle spørgsmål til økonomien i DNSSEC og om det vil være gratis at bruge DNSSEC. Det vil være gratis! Måske, med mindre bestyrelsen beslutter noget andet. Der var i hvert fald ikke planer om at det ikke skulle være gratis, omend man kunne forestille sig at det blev bundled med VID-servicen.

- Det blev flere gange udtrykkeligt gjort klart at DNSSEC var et ønske fra brugerne. Personligt underforstod jeg at det i hvert fald ikke var Per Kølles kop te at skulle beskæftige sig med DNSSEC.

Den information jeg sidder og savner, det er hvad DIFO ønsker at opnå med den semioffentlige test. Vi har ikke en ide om hvordan produktet politisk bliver udformet. Hvilke interfaces DNSSEC skal administres igennem var muligvis først planlagt til at blive afgjort i andet kvartal og EPP var et helt selvstændigt projekt.

Hvis min chef i morgen derfor spørger om vi bør bruge resurser på at deltage i den semioffentlige test kan min svar derfor kun blive et rungende ‘Måske, men lad os invitere Robert til et møde’.

Men jeg har alligevel været lidt nysgerig for at se listen. Det har DIFO/DK-hostmaster også, så de har bedt om aktindsigt og fået listen over støtter. Uden at lave en en til en-sammenligning, så ser den liste rimlig solid ud i forhold til DIFO’s medlemsliste fra før de gik i panik.

Update: Jeg skrev fejlagtigt at at Comon bad om aktindsigt, men de skriver jo at det var DIFO. I følge ComputerWorld enten ved Mads Bryde Anderesen ikke hvordan listen er kommet pressen i hænde eller også vil han ikke sige det.

Dette er ikke et udtryk for grundlæggende mistillid til DK-Hostmaster. Udgangspunktet er at jeg tror at dotDK på kompetent vis kan administrere ‘.dk’, ikke om DIFO/DK-Hostmaster er inkompetente. Det handler altså først og fremmest om at jeg tror at dotDK kan opfylde det danske internetsamfunds behov, og det mindst lige så godt som DIFO/DK-Hostmaster.

Striden går primært på to detaljer: pris og om admistrationen skal basere sig på sole-regestry (det nuværende) eller shared-regestry (dotDK’s løsning). For nu at tage prisen først, så mener jeg at det er inderligt ligegyldigt om et domæne koster 45 kroner om året eller 100 kroner om året. Hvorfor DKUUG (af alle) pludselig ønsker at sprede FUD kan jeg ikke gennemskue, men 400 kroner finder jeg urealistisk.

Med hensyn til sole-registry eller shared-registry, så deler jeg bekymringen om at en dårlig implementation af shared-registry vil betyde et voldsomt tilbageslag for os domæneindehavere. Jeg finder det dog meget sandsynligt at vi ikke får en dårlig implementation, specielt ikek hvis vi går ind i en åben FUD-fri dialog med dotDK. Og med en god implementation af shared-registry tror jeg at hele systemet vil blive langt mere gennemskueligt for den jævne forbruger. Ikke mere skal man købe et webhotel og pudseligt lidt fordækt har man indgået en bindende aftale med nogle helt andre? Jeg tror at det vil øge gennemsigtigheden enormt at den ventrale aktør forbliver skjult for slutbrugeren frem for den nuværende halvobskure konstruktion.

Og så kommer vi til det interessante: Jeg er helt enig med Martin von Haller om at tiden er løbet fra DIFO 1.0 og vi skal overveje DIFO 2.0. Jeg er også meget enig i hans 5 punkter. Selvfølgelig skal man ikke smide barnet ud med badevandet, men for os der ikke er dybt involveret i DIFO er der simpelthen ikke noget barn. Det tjener os lige så godt at starte forfra med friske tavler (ok, jeg vil gerne beholde hacking.dk, men ellers…).

Så med det nuværende udgangspunkt mener jeg at det rette er at arbejde for en acceptabel impementering af share-registry og presse dotDK til aktivt at indtage den naturlige centrale position på det danske internet. Det mener jeg iøvrigt også er lettere end at folde hænderne og bede til at DIFO genopfinder sig selv.

Subject: ang. Hacking.dk, Måske kan du hjælpe mig??
Hej jeg faldt over din side og måske vil du hjælpe mig, jeg sidder med et cracket spil og vil gerne have en update til det men jeg kan ikke få det til at virke fordi spillet er cracket og patchen ikke er, så mit spørgsmaal er om du kan hjælpe mig eller sende mig videre til et sted hvor jeg kan læse mere om hvordan jeg cracker en patch. Jeg skal måske lige sige for en god ordens skyld at jeg altså HAR spillet jeg vil bare gerne spille uden cd.

Righty…

Subject: Hacking
Hey peter ,
var lige inde på din hjemmeside, og ville hører om du lå inde med et
godt link til et forum eller andet godt,
så jeg kan gøre min pc bedre ?

Mit bedste svar er simpelhen ‘No hablo hvad du så end snakker’.

Boeing spokeswoman Lori Gunter said the wording of the FAA document is misleading, and that the plane’s networks don’t completely connect.

“Don’t completely connect”? Er det ikke lidt en enten/eller situation?

it is employing a combination of solutions that involves some physical separation of the networks, known as “air gaps,” and software firewalls.

Ifølge min forståelse af begrebet air gap, så består det af at netværket er fuldstændigt fysisk isoleret. Hvis man trækker en ledning ‘uden om’, så er der ikke noget ‘air gap’ mere. Så enten har man et netværk der er fysisk isoleret (air gap) eller også er der en forbindelse mellem dem.

“There are places where the networks are not touching, and there are places where they are,” she said.

“Der er steder hvor min arbejdsmaskine ikek har forbindelse til firmanetværket (serielporten) og steder hvor den har adgang til firmanetværket (netværksporten)”. Det må være sikkert…

Det fortjener jo næsten Preben Andersen-prisen.

For det første påpeger han nogle mere konkrete hændelser hvor bestyrelsen i min tid har snakket om at placere pengene i en fond. Visse af informationerne er jeg ret sikker på er nye for mig, men det kan være møder hvor jeg har været fraværende, på toilettet eller uopmærksom. Den økonomiske konstruktion “placer pengene i en fond” har derfor sandynligvis været diskuteret i min bestyrelsestid. Mere interessant end den økonomiske konstruktion er dog hvordan potentialet i DKUUG’s pengetank kan udnyttes.

Donald Axels andet kritikpunkt går på at han ikke opfatter mit indlæg konstruktivt og savner gode råd og dialog. Det er korrekt at hovedparten af mit indlæg ikke var direkte operationelt anvendeligt, sådan var det heller ikke tiltænkt. Som delvis part i sagen vil jeg gerne undgå uopfordret at at komme med udtalelser der kan opfattes som krav til hvordan bestyrelsen handler, derfor har jeg fokuseret på mine iagttagelser og hvordan jeg opfatter dem. Jeg anser dette for en dialog-form, jeg vælger at gøre det offentligt fordi det sker som reaktion på offentlige udtalelser (i version2) og en til mange-kommunikation (bestyrelsesbrevet).

Men direkte adspurgt er her mit første gode råd: Sørg for at der er overensstemmelse mellem de informationer der kommer ud fra bestyrelsen ad forskellige veje. Jeg føler ikke at der er overensstemmelse mellem at tale om kupforsøg den ene vej og den anden vej give udtryk for at man var igang med næsten det samme forslag. Hvis det betyder at man ikke lige kan gennemskue at udtale sig til en jounalist, så lad være. Dobbelttydigt information er ikke dobbelt så god information.

Næste gode råd er lige at tænke konflikten og dens eskaleringstrin igennem. Jeg kender ikke til den kommunikation der har været mellem bestyrelsen og forslagsstillerne, men jeg er faktisk lidt overrasket over at vi er kommet igennem hele konflikttrappen så hurtigt. Det der måske bare var en naturlig uoverensstemmelse vedrørende om DKUUG trængte til noget radikalt nytænkning bliver til personificering (“de unge mennesker”), fjendebilleder (“kupforsøg”) og polarisering (bestyrelsen vs. …). Jeg skal ikke spille hellig, jeg er også god til at føde konflikter.

Jeg ved ikke om det er et problem der har været aktuelt, men med mit kendsakb til ånden i DKUUG finder jeg det sandsynligt. Konsensus er en lige så god styreform som diktatur. Det er noget nær optimalt så længe det virker, med hvis det ikke virker er det til gengæld ad røven til. Skal vi nå hjem til klokken 23, så skal der tages nogle beslutninger, selv hvis vi ikke er enige. Nogle gange skal denne uenighed så kommunikeres ud, andre gange kan man blive enige om at være uenige.

Og husk de tre K’er: Kommunikation, kommunikation og kommunikation.

Og så lige to ting til der ikke så meget handler om hændelserne omkring generalforsamlingen:

Lad være med at underspille betydningen af at DKUUG ikke har nogle ansatte i øjeblikket. Grib i stedet chancen for at diskutere om man ikke kan organisere sig på en helt anden måde. Nu er der ikke nogen der kan være bekymret for om man kan få et lige så kvalificeret sekretariat hvis det om et år viste sig at være en dårlig ide.

Hvis den vigtigste grund til at blive i Symbion er at have gode foredragslokaler, så drop D’et fra navnet. Så er KUUG, Københavns Unix User Group, måske mere passende.

Mit ringe forslag

Barber administrationen af foreningen ned så det kan betales af kontigentindtægterne. Det er for de penge at foreningen skal kunne drives, hvis det betyder at man skal gennemføre Jacob Sparres forslag om at droppe det trykte blad og foreningens lokaler i Symbion, så gør det. Med hensyn til foredrag om aftenen er jeg sikker på at SSLUG har kontakter til nogle mulige lokaler.

Uafhængigt af ovenstående skal “pengetanken” så administreres. Den skal investeres så vi kan forbruge 300.000 kroner om året. Disse penge skal bruges på følgende måde:

Der skal bruges 75.000 kroner om året på en præmieopgave for unge der er interesseret i foreningens formål. Der uddeles tre præmier på henholdsvis 25.000 kr, 15.000 kr og 10.000 kr. Derudover arrangeres det at præmiemodtageren skal fremlægge deres projekter i København, Århus og Ålborg. Rejseomkostninger og hvad det måtte koste at lave passende foredragesbeguvensheder betales af de resterende 25.000 kr.

Der skal bruges 75.000 kroner at støtte tre til syv værdige rejser til udlandet. Selvfølgelig med den forpligtelse at det skaber værdi for foreningens formål i Danmark, for eksempel ved et foredrag i lokalområdet. Det kunne være til deltagelse i et IETF møde, deltagelse i KDE Developers Summit eller en studietur til mellemamerika med formål at sprede budskabet om åbne systemer.

Der skal bruges 75.000 kroner til at støtte direkte udvikling af det danske internets infrastruktur. Hvis DKUUG nu forpligter sig til at over tre år at spytte 100.000 kroner i en kasse, kunne vi så få understøttelse af DNSSEC i .dk TLD’et? Hvis DKUUG nu støtter med 25.000 kroner, kan vi så få en endnu bedre tidsinfrastruktur (ntp) på den danske del af internettet?

Der skal bruges 75.000 kroner til at sprede budskabet om åbne systemer i Danmark. For eksempel støtte til arrangementer som Software Freedom Day, udveksling af eksperter mellem landsdelene til foredrag og støtte til afholdelse af konferencer.

Alt sammen selvfølgelig bare tal og ideer der er rystet uf ad ærmet. Sæt andre beløb på, kom med andre forslag. Ovenstående er bare hvad jeg kan forestille mig.

Min første kontakt til DKUUG tror jeg var et klubmøde i DIKU’s lille UP-1 om apache-webserveren (gad vide hvornår det var?). For 3 år siden trådte jeg så ind i bestyrelsen somt nyt ansigt samtidigt med nuværende formand Donald Axel. Det tog et halvt år før jeg var klar til at give op, men så begyndte en noget ubehaglig sag som jeg syntes ville være en dårlig ide at stoppe under (fejl nummer 1?).

En sag som jeg mener at bestyrelsen og dens medlemmer behandlede uprofessionelt. Jeg tror at folk har handlet efter bedste evne, folk har bare ikke faglig set været rustet til at håndtere sagen. Derudover har det været præget af en mangel på konflikthåndtering og alle der har deltaget i arbejdet har været anset for parter i konflikten. Men allerede før sagen begyndte følte jeg en væmmelse ved at spilde min tid i DKUUG’s bestyrelse.

Efter at have “aftjent” min tid i bestyrelsen meldte jeg mig ud af foreningen. Jeg står fuldt ud bag DKUUG’s formål som defineret i foreningens vedtægter, jeg anser bare ikke DKUUG’s nuværende konstruktion for velegnet til at forfølge det mål og at arbejde aktivt for at indefra ændre DKUUG’s konstruktion anser jeg for at have for store personlige omkostninger.

Det er ingen hemmelighed at jeg er tilhænger af tanken om at placere pengene i en fond, der skal uddele penge efter DKUUG’s formål. Jeg forstår dog godt den mistænkelighed visse medlemmer har udtrykt over for tanken om en selvsupplerende bestyrelse. Det var også et af de punkter jeg selv rejste over for Jacob Sparre da jeg så forslaget. Men man kan kun pege på at lignende konstruktioner er resultatet af at den norske og den hollandske unixbrugergruppe stod i en tilsvarende situation.

Der hvor jeg synes at den nuværende situation slår klik er den siddende bestyrelses håndtering af forslaget. For nu at tage Keld Simonsens modforslag først, så har jeg kun kunne opfatte det som et forsøg på at på humoristisk vis at give udtryk for at han fandt tanken absurd. Jeg er dog begyndt at tvivle…

Helt galt føler jeg dog at det går i bestyrelsens brev til medlemmerne dateret 30. september og specielt i forhold til udtalelserne i version2 efterfølgende. Brevet fra bestyrelsen kan ses via Peter Larsens blog.

På den ene side bliver foreslaget i brevet før generalforsamlingen omtalt som “næsten et kup”, men sidenhen udtaler Donald Axel til Version2 at “Jacob Sparre-Andersens forslag gik ud på stort set det samme som det, bestyrelsen arbejdede på”. De to påstande kan jeg ikke få til at passe sammen.

I brevet giver bestyrelsen udtryk for at “har været lidt i tvivl om, hvorvidt forslaget var alvorlig ment”, igen lidt spøjst taget i betragtning af at Donal Axel til version2 i samme artikel udtaler at betsyrelsen allerede er igang med at arbejde med et forslag men “der er nogle spørgsmål vedrørende omkostningerne ved at oprette en fond, som vi ikke har overblik over”.

Det bliver også refereret fra Donald Axel at forslaget om en beskyttelse af formuen ligger flere år tilbage. Det har ikke været i de to år jeg har siddet i bestyrelsen og tidligere har jeg primært kendskab til at Poul-Henning Kamp længe har været fortaler for noget tilsvarende. [Update: Jeg har kommenteret lidt på dette i mit blogindlæg fra onsdag den 10.]

Brevet fra bestyrelsen kaldes desuden forslagsstillerne for “de unge mennesker”. En udtalelses jeg kun kan føle nedværdigende, specielt i forhold til at underskriverne af brevet blandt andet består af Jon Bendtsen, som jeg antager er den yngste af de involverede, og Donald Axel, der selv giver udtryk for at været kommet ind i DKUUG fra sidelinjen for 3 år siden. Hele formuleringen “bortset fra, at de unge mennesker er vore venner og ikke fjender” kan jeg kun opfatte som en overbærenhed over de lidt mindrebemidlede bekendte.

Men hvad med de 13 millioner?

Men hvordan så jeg gerne pengene brugt? Det er egentlig lidt vigtigere end den beslutningstagende konstruktion. Lad os investere pengene og brug en kvart million om året til uddeling.

Lad os for eksempel udskrive en prisopgave for unge under 30 – studerende, men der skal også være plads til selvlærte. Pengepræmier til de tre bedste (20KKr, 15KKr, 15KKr, whatever) uddelt på en passende konference i starten af marts, hvor det også forventes at vinderne fremlægger deres projekt ved et foredrag. Desuden forventes det at vinderne deltager i tilsvarende foredragsarrangementer i Århus og Ålborg – selvfølgelig betalt af fonden.

Kan vi være endnu bedre til at få sendt aktive udviklere af åbne systemer til udviklerkonferencer i udlandet, selvom det ikke er en del af deres arbejde? Selvfølgelig med en forudsætning at det på en måde kommer os der bliver hjemme til gavn.

Hvad kan vi ellers finde på?

Og hvad så med DKUUG?

Med pengene borte bliver DKUUG jo nødt til at lave nogle aktiviteter for at have en eksistensberettigelse. Jeg er stadigvæk bekymret for om man kan lave nogle aktiviteter som ikke meget bedre kan laves i SSLUG og de andre danske LUG’er eller i BSD-DK. Foredrag holdt af frivillige aktivister ser jeg i hvert fald ikke som den store eksistensberettigelse.

Det er desvære bare der jeg ender når jeg selv forsøger at komme med visioner for DKUUG. Desvære, fordi jeg kunne forestille mig at kommercielle unix’er og andre kommercielle systemer har lidt svært med LUG’erne og BSD-DK. Men jeg ser heller ikke folk stå i kø for at få den slags foredrag i DKUUG-regi.

Nu kan folk ikke engang skelne mellem internettet og Google: Flere og flere googler på caféen. Og det handler ikke om google, det handler om gratis trådløst netværk.

Alting går hurtigt i denne digitale alder, selv tidernes forfald.

Det er lidt en sort dag at SpamFighter på denne måde får blåstemplet en sådan praksis.

Men Version2 ønskede en større balance mellem open source og kommercielt software på deres blogge, så hvad er mere indlysende end at invitere mig?

Så fremover skal jeg med jævne mellemrum forsøge at skrive noget interessant på en Version2-blog. Emnet bliver “Værktøjskassen”, hvad det så end kommer til at betyde.

Hvad så med peter.makholm.net? Ptjooo, jeg skal jo stadigvæk have et sted at dumpe det mere skæve og personlige.

Men jeg tror folk tager fejl. Rettighedshaveren må være fuldstændigt vidende om at den perfekte kopibeskyttelse ikke er mulig. Spørgsmålet er om den perfekte kopibeskyttelse overhovedet er nødvendig?

Uden at have tal, så tror jeg at den største indtjening på DVD-salget sker i det første halve år. Jeg følger ikke med i DVD-priserne, men jeg synes ret hurtigt at prisen på en film falder til halvdelen af introduktionsprisen og mulighed for at få dem til en fjerdel af introduktiprisen ved slagtiulbud kommer kort tid efter.

Derfor tror jeg egentligt at rettighedshaveren er tilfredse hvis de i gennemsnit kan stole på kopibeskyttelsen i et halvt til et helt år. De kan selvfølgelig ikke sige det højt. Det vil bare være en glidebane til at forringe den juridiske beskyttelse kopibeskyttelse nyder.

Hermed ikke sagt at jeg støtter rettighedshavernes handlinger. Jeg tror bare at det er for simpelt at spørge sig selv hvorfor de ikke forstår at det perfekte kopibeskyttelsessystem ikke findes.

Det virker ofte på mig som om folk blander to ting sammen: Deres ret til at ytre sig og min indlysende pligt til at bruge resurser på deres ytringer. Og den indlysnede pligt er tilsyneladende at jeg som blogger enten skal lægge debatplads til deres ytringer eller bruge tid på at overveje deres ytringer.

Hvis vi lige ser bort fra den almendannende skolepligt, så mener jeg næsten at min frihed til at vælge ytringer fra er lige så vigtig som min traditionelle ytringsfrihed. For min skyld må folk sige næsten hvad de vil, bare jeg kan fravælge deres ytringer, om det så er ved at slukke for radioen, fravælge en bestemt avise eller undlade at besøge bestemte websteder. Det er ikke en krænkelse af deres ytringsfrihed at jeg forebeholder mig ret til ikke ville se deres ytringer eller på nogen måde støtte deres ytringer ved at henlede andre folks opmærksomhed på dem. Jeg mener først at vi som samfund krænker ytringsfrihenden når vi siger ‘Du må ikke med dine egne resurser fremføre den og den holdning’.

Blandt andet ønsker jeg at kunne vælge “uciviliseret opførelse” fra, både på mit eget websted og på de websteder jeg læser. En fælles, frivillig Code of conduct vil lette det valg. Om Jimmy Wales’ foreslag er det rette er jeg ikke sikker på, men det er et skridt på vejen. At ligestille netdebat med ansigt til ansigt-debat mener jeg er en noget oversimplificering og jeg er ikke sikker på at jeg gider bruge tid på at forklare hvorfor jeg ikke har afvist en uciviliseret kommentar til et af mine blogindlæg.

(I øvrigt har jeg ud over spam afvist én kommentar her på min blog. Det var en anonymiseret en-linjers tilsvining af mig, muligvis mere rettet på at diskreditere den tilsyneladende afsender som jeg selv havde været meget kritisk overfor)

Update kl 15:41: Nu med link til artiklen

Det her skal jo ses i en større sammenhæng, og det er slet ikke formatet, der er kernen. Det er overførslen af karaktererne. Altså bogstaverne, hvor man kan se, at det kommer fra et tegnsæt til et andet tegnsæt

Så nu bliver Preben Andersen mødt med kritiske spørgsmål til hans tidligere udtalelse og svare tilbage med noget endnu mere miningsløst. Eller er der nogen der er bedre til at oversætte det til noget forståligt end mig?

Jeg bliver mere og mere overbevist om at Preben Andersen er dybt inkompetent, både til mediehåndtering og til IT.

Opdatering: Sune Vuorela var så venlig at sende mig en version af den oprindelige mail. Den består af en multipart/alternative med en tekst-udgave og en html-udgave. I tekstudgaven er tegnsættet angivet som “windows-1250″ og er i virkeligheden utf-8 og HTML-udgaven er tegnsættet korrekt angivet som utf-8. Det kunne tyde på østeuropa, men hvorfor så ikke sige det istedet for at antyde noget mystisk?

Rar er en komprimeringsalgoritme, der bruges af styresystemet Linux, hvilket tyder på, at der er Linux-folk blandet ind i konstruktionen og udsendelsen af den her ondsindede mail

Jeg ved ikke om han er inkompetent til mediehåndtering eller bare inkompetent generelt. Et faktum er at rar-komprimering næsten ikke bruges inden for Linuxverden og Preben Andersen derfor uden grund mistænkliggøre Linuxbrugerne. Det er vanvittigt at lade den slags udtalelser tegne en IT-sikkerhedsvirksomhed.

Iøvrigt var der ikke tale om en fil komprimeret med rar, men en zip-fil der var omdøbt til at hedde rar, muligvis for at slippe uden om virusfiltrer der bare ser på endelsen.

Tilbage er der så bare et problem med reverse-DNS. Fullrate har på deres egene dns-servere korrekt nok tilføjet at IP-nummeret 90.184.101.81 hedder 2703ds1-rdo.0.fullrate.dk. Problemet er bare at der ikke er nogen der har fortalt resten af internettet at det er fullrates dns-servere der ved hvad maskinerne med IP-numre der begynder med 90.184.101.xxx hedder.

Jeg ved altså helt præcis hvad mit problem er, jeg kan bare ikke forklare det til en supporter hos Fullrate.

Observationen at “jeg kan” og “de kan ikke” er ikke interessant. Det jeg finder interessant er spektret fra “hvis ikke der er en knap lige foran mig, så kan computeren ikke” til “man kan få computeren til alt” (jaja, standsningsproblemet…). Mange vil måske mene at det er det samme som at dele verden op mellem computernørder og ikke-nørder, men jeg tror at min skelnen er mere grundlæggende. De to ting er selvfølgelig ikke uafhængige, hvis man ikke overvejende tror at man kan få computeren til alt, så bliver man ikke en god computernørd.

Det jeg så overvejer er om man ikke kunne finde på en lille håndfuld af aspekter ved computerbrug og så opsætte en slags Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) for computerbrug. De fleste af mine potentielle læsere vil sikkert forsværge den slags pladder-sociohumanisme og de der ikke vil vil sikkert forsværge MBTI til fordel for et helt andet og meget bedre paradigme for personlighedstests. Men jeg mener at MBTI med sine 16 personlighedstyper målt over 4 aspekter er af en passende størelse mellem bare at være sort/hvis og stadigvæk kunne formidles enkelt.

Men hvilke 4-5 aspekter skulle indgå i en “computerbrugernes MBTI”?

Muligvis skulle mit første bud tilrettes en smule for ikke at være helt værdiladdet. Et andet aspekt kunen være “ting skal bare virke” imod “det gør ikke noget at det er lidt besværligt”. Jeg selv er klart i den første gruppe, jeg kan sikkert sagtens lave min egen smtp-server, men det er da lettere bare at skrive apt-get install postfix.

Så er det selvfølgelig lige et problem at få formuleret aspekterne så de er forholdsvis uafhængige. Jeg kan ikke helt finde ud af om aspektet “skal bare virke/må godt være lidt besværligt” er deet samme fo mig som for en bruger der kun mener computeren kan det der er en knap til lige i midten af skærmen. I sidste tilfælde er det nok primært et spørgsmål om at acceptere at reboote når der er noget man ikke forstår eller ikke at acceptere det.

(Jeg er i øvrigt INTP)