peter.makholm.net

Så var det tid til en tapning igen. Jeg er nu blevet tappet som bloddonor 40 gange - og jeg kan stadigvæk ikke lide at blive stukket…

På vej til Glostrup kom jeg til at kører i en gruppe cyklister, der nok kørte lige en tand hurtigere end mit normale marchtempo. Det er jeg nok ikke god til at klare, så jeg måtte holde ved. Selv ikke da kæden lige hoppede af kunne jeg give op. Jeg nåede dem lige præcis igen ved ringvejen, hvor jeg skulle dreje af.

Det var altså fuldstændig gennemsvedt og dehydreret jeg kom til blodbanken. Derfor tog det sin tid at blive tapper. Blodet ville simpelthen ikke rulle. Men så fik jeg da tid til at slappe lidt af og småsludre lidt med tappepersonalet. Altid rart lige med et kvarter i en god “stol” efter en hård arbejdsdag.

Lad mig gentage Henrik Kramshøjs opfordring: Bliv bloddonor nu. Selv har jeg lige fået registreret mig som organdonor efter at have gået rundt med et donorkort i årevis.

Til en artikel på Version2 om A-holdet og B-holdet kommenterede Svend Lyngsø i debatdelen:

Hvis vi ikke selv udvikler os og tage en livslang uddannelse af os selv.
Så er vi ikke eliten i IT.
Vi behøver ikke nogen særlig hjælp.

Det trigger lidt en af mine gamle kæpheste, nemlig at det uddannelsessystem jeg er været igennem netop har været alt for gode til at overlade eliten til sig selv. Derfor synes jeg at min reaktion fortjener et blogindlæg og ikke bare en tilfældig webdebat.

Det er måske korrekt at “eliten” selv kan tage ansvaret for den livslange del af uddannelsen. Men det kræver at der er et velfungerende uddannelsessystem der er pararte til at holde dem i hånden til og med en længervarende uddannelse.

Det nytter ikke at Per mister interessen for matematik i 8. klasse fordi han ikke får nogle udfordringer eller på anden vis bliver motiveret fordi læren hverken har kompetance eller overskud til at støtte Per.

Jeg har siddet mangt en matematiktime og halvsovet eller småbladret rundt i bogen. Lige indtil jeg en dag på andet år på universitetet vågnede op og så var det svært. Møg svært og det knækkede jeg halsen på. Selvfølgelig kan man indvende at jeg på universitetsniveau burde kunne tage ansvaret for egen dannelse, men på det tidspunkt havde jeg allerede lært at matematik ikke var svært.

En af mine mest generende matematikoplevelser var på et tidspunkt i anden eller tredje G hvor matematikbogen skrev “ved hjælp af smarte metoder kan man finde ud af at …”. Da jeg så de “smarte metoder” på førsteårskurset på universitetet sagde jeg ikke “Ahaaa”, men “nåja, ikke andet” og sov videre. Jeg mener at jeg burde have været præsenteret for disse “smarte metoder” i gymnasiet, om ikke andet så i skitseform til selvstudie.

Mine traumatiske børneoplevelser tilside, så handler det om at sørge for at vi ikke taber potentielle talenter fordi de ikke bliver udfordret og ikke bliver holdt motiveret for at udvikle deres talent. Dette skal selvfølgelig ske parallelt med at man heller ikke taber et eventuelt B-hold. Det kræver at børnene har adgang til resurser der er langt bredere end “standardlæseplanen for syvende til niende uddannelsesår”.

At selv tage ansvar for livslang uddannelse kræver at vi giver de potentielle talenter nogle værktøjer og motiverer dem til at udvikle talenterne.

(Så kan vi altid en anden gang diskuterer om jeg havde potentiale til at høre til den matematiske elite og om jeg hører til IT-eliten eller ej)

Politikken skriver at udgifterne til politibeskyttelsen af G8-mødet i Tyskland er budgetteret til næsten 0,7 milliarder kroner.

Jeg kan ikke forestille mig at hverken uromagerne, politiet eller politikerne mener at de penge er godt givet ud. Så hvorfor ikke være konstruktive og nytænkende. Jeg har en leg jeg engang imellem leger med mine spejdere der hedder “Valg og konsekvens”: I har været på natløb og klokken er 1. I må godt lave bål, men jeg vækker jer om 6 timer og jeg har ikke medlidenhed med jer hvis I bliver siddende.

Så lad os tage budgettet for udviklingsbistand og lægge i en pulje sammen med 300 millioner kroner ekstra. De penge der er tilovers efter G8 topmødet er afholdt i sikkerhed bruges på udviklingsbistand. Bliver topmødet afholdt i god ro og orden er der et overskud til gavn for udviklingslandene, bliver der uroligheder er det til direkte økonomisk skade for udviklingslandene.

Udgifterne ved urolighederne på Nørrebro og Christianshavn tages fra ungdomskulturen.

Hvad koster krigen i Irak? Engelsksproget medier taler om billions, det vil sige 1000 millioner US-dollar. Lav en engangsbevilling. De penge der ikke går til sikkerhed går direkte til genopbygning og udvikling.

(Ja, jeg er håbløst naiv…)

[Update 18:22: Det var altså min mening at oversætte billion til 1000 millioner og ikke 1000 milliarder.]

Jeg kan jo ikke sige nej. Men jeg er blevet bedre til det, så denne gang var det lidt tøvende at jeg fik meldt mig under fanerne. Men nok mest fordi jeg er blevet mere opmærksom på “merværdi” og hvilken “merværdi” kan jeg dog bringe når en pto og en phk allerede har været forbi?

Men Version2 ønskede en større balance mellem open source og kommercielt software på deres blogge, så hvad er mere indlysende end at invitere mig?

Så fremover skal jeg med jævne mellemrum forsøge at skrive noget interessant på en Version2-blog. Emnet bliver “Værktøjskassen”, hvad det så end kommer til at betyde.

Hvad så med peter.makholm.net? Ptjooo, jeg skal jo stadigvæk have et sted at dumpe det mere skæve og personlige.

Det er blevet fundet en nøgle der gør det muligt at omgå kopibeskyttelsen i HD-DVD’er. Der sker så hurtigt tre ting: Rettighedshaverne sender en række juridiske trusselsbreve ud, nøglen spreder sig som en ildebrand og folk undrer sig over hvorfor rettighedshaveren ikke indser at det er et sisyfosarbejde de har gang i.

Men jeg tror folk tager fejl. Rettighedshaveren må være fuldstændigt vidende om at den perfekte kopibeskyttelse ikke er mulig. Spørgsmålet er om den perfekte kopibeskyttelse overhovedet er nødvendig?

Uden at have tal, så tror jeg at den største indtjening på DVD-salget sker i det første halve år. Jeg følger ikke med i DVD-priserne, men jeg synes ret hurtigt at prisen på en film falder til halvdelen af introduktionsprisen og mulighed for at få dem til en fjerdel af introduktiprisen ved slagtiulbud kommer kort tid efter.

Derfor tror jeg egentligt at rettighedshaveren er tilfredse hvis de i gennemsnit kan stole på kopibeskyttelsen i et halvt til et helt år. De kan selvfølgelig ikke sige det højt. Det vil bare være en glidebane til at forringe den juridiske beskyttelse kopibeskyttelse nyder.

Hermed ikke sagt at jeg støtter rettighedshavernes handlinger. Jeg tror bare at det er for simpelt at spørge sig selv hvorfor de ikke forstår at det perfekte kopibeskyttelsessystem ikke findes.

En jounalist ringede vedrørende Jimmy Wales’ projekt vedrørende en Blogger’s Code of Conduct. En række bloggere har givet udtryk for at de mener at den slags tiltag er indførelse af censur og krænker ytringsfriheden.

Det virker ofte på mig som om folk blander to ting sammen: Deres ret til at ytre sig og min indlysende pligt til at bruge resurser på deres ytringer. Og den indlysnede pligt er tilsyneladende at jeg som blogger enten skal lægge debatplads til deres ytringer eller bruge tid på at overveje deres ytringer.

Hvis vi lige ser bort fra den almendannende skolepligt, så mener jeg næsten at min frihed til at vælge ytringer fra er lige så vigtig som min traditionelle ytringsfrihed. For min skyld må folk sige næsten hvad de vil, bare jeg kan fravælge deres ytringer, om det så er ved at slukke for radioen, fravælge en bestemt avise eller undlade at besøge bestemte websteder. Det er ikke en krænkelse af deres ytringsfrihed at jeg forebeholder mig ret til ikke ville se deres ytringer eller på nogen måde støtte deres ytringer ved at henlede andre folks opmærksomhed på dem. Jeg mener først at vi som samfund krænker ytringsfrihenden når vi siger ‘Du må ikke med dine egne resurser fremføre den og den holdning’.

Blandt andet ønsker jeg at kunne vælge “uciviliseret opførelse” fra, både på mit eget websted og på de websteder jeg læser. En fælles, frivillig Code of conduct vil lette det valg. Om Jimmy Wales’ foreslag er det rette er jeg ikke sikker på, men det er et skridt på vejen. At ligestille netdebat med ansigt til ansigt-debat mener jeg er en noget oversimplificering og jeg er ikke sikker på at jeg gider bruge tid på at forklare hvorfor jeg ikke har afvist en uciviliseret kommentar til et af mine blogindlæg.

(I øvrigt har jeg ud over spam afvist én kommentar her på min blog. Det var en anonymiseret en-linjers tilsvining af mig, muligvis mere rettet på at diskreditere den tilsyneladende afsender som jeg selv havde været meget kritisk overfor)

Update kl 15:41: Nu med link til artiklen

Efter Preben Andersens inkompetente udtalelser i ComputerWorld borede Version 2 lidt i udtalelsen. Og sørmer ikke om Preben Andersen kommer med nye guldkorn:

Det her skal jo ses i en større sammenhæng, og det er slet ikke formatet, der er kernen. Det er overførslen af karaktererne. Altså bogstaverne, hvor man kan se, at det kommer fra et tegnsæt til et andet tegnsæt

Så nu bliver Preben Andersen mødt med kritiske spørgsmål til hans tidligere udtalelse og svare tilbage med noget endnu mere miningsløst. Eller er der nogen der er bedre til at oversætte det til noget forståligt end mig?

Jeg bliver mere og mere overbevist om at Preben Andersen er dybt inkompetent, både til mediehåndtering og til IT.

Opdatering: Sune Vuorela var så venlig at sende mig en version af den oprindelige mail. Den består af en multipart/alternative med en tekst-udgave og en html-udgave. I tekstudgaven er tegnsættet angivet som “windows-1250″ og er i virkeligheden utf-8 og HTML-udgaven er tegnsættet korrekt angivet som utf-8. Det kunne tyde på østeuropa, men hvorfor så ikke sige det istedet for at antyde noget mystisk?

Preben Andersen, direktør i DK-CERT må lige have udnævnt sig selv til Danmarks mest inkompetente IT-personlighed. Til Computerworld udtaler han:

Rar er en komprimeringsalgoritme, der bruges af styresystemet Linux, hvilket tyder på, at der er Linux-folk blandet ind i konstruktionen og udsendelsen af den her ondsindede mail

Jeg ved ikke om han er inkompetent til mediehåndtering eller bare inkompetent generelt. Et faktum er at rar-komprimering næsten ikke bruges inden for Linuxverden og Preben Andersen derfor uden grund mistænkliggøre Linuxbrugerne. Det er vanvittigt at lade den slags udtalelser tegne en IT-sikkerhedsvirksomhed.

Iøvrigt var der ikke tale om en fil komprimeret med rar, men en zip-fil der var omdøbt til at hedde rar, muligvis for at slippe uden om virusfiltrer der bare ser på endelsen.

De følgende 4 ting er nok det jeg hader mest ved at cykle så meget som jeg gør:

Nummer 4: Andre cyklister

Især de der langsomme cyklister, der på trods af deres langsomhed insisterer på at skulle ud og holde for rødt helt ude i krydset uanset hvor mange de skal trække udenom

Nummer 3: Andre cyklister

Især cyklister der kører to og to og når man ringer for at få plads til at overhale, så bremser den yderste for at komme ind bag den anden

Nummer 2: Andre cyklister

Især når man kører på forholdsvist ubefærdigede veje og de så tror at de bare kan trække ud til venstre når de skal dreje.

Og nummer 1: Hagl i modvind

Need I say more?

Jeg tror jeg har haft alle fire på vejen hjem fra arbejde i dag — men derudover så elsker jeg at cykle.

Rockeren knaldede næven ned i taget på enten sin egen eller politiets bil og brølede “Spejderland!”, hvilket alt andet lige egentlig var en ganske god og morsom kommentar til situationen.

Jeg har undret mig en smule om Mogens Nørgaards blog på Version2 og ikke mindst han seneste indlæg “HR, bøsser og ros”. Jeg tog faktisk fejl i min første kommentar, indlæget bliver faktisk sjovere hvis man sætter “spejder” ind istedet for “bøsse”.

Jeg læser helst ikke Computer World, så jeg er ikke stødt på Mogens Nørgaards klumme der. Da Mogens begyndte på version2 var jeg dog lidt nysgerig på hvad manden bag miracle, som jeg primært forbinder med vibrugerikke og historier om Miracle Breweries, kunne finde på at skrive om.

Jeg er blevet slemt skuffet. Det er ikke nogle uinteressante emner Mogens forsøger at berøre. I dagens emne ‘popsmart management’ imod ‘god gammeldags ros for udført arbejde’ og selv emnet om det politiske nedfald af at terrorister også kan få et sikkert styresystem i Linux kunne have været interessant at debattere på et sobert niveau.

Men i Mogens’ pen bliver det mudret ind i provokationer der ikke er morsomme, ikke virker relevante og mest bare er tåkrummende. Det er muligt at være provokerende på en konstruktiv eller i det mindste morsom måde, men tilsyneladende magter Mogens ikke dette. Som en anden debatør bemærker er det en priviligeret kommunikationskanal Version2 stiller til rådighed for Mogens og hans professionelle virke og det er min store forhåbning at Mogens enten snart tager sig sammen og giver sig til at bruge denne priviligerethed på en måde det er til at holde ud at læse eller at Version2’s redaktion tager sig sammen til at tage denne informationskanal fra Mogens.