Er der nogen der kan anbefale en god chokoladepusher der sælger pladechokolade af en god kvalitet?
Jeg er ikke interesseret i fyldte chokolader, kun plader med mørk chokolade. Gerne forskellige interessante varianter, men det skal være mindst 70% og gerne op til 99-100%. Fysiske butikker skal helst være placeret i Københavnsområdet for at være interessante for mig.
Ølfestivallen er og bliver en noget uoverskuelig oplevelse. Det er ret let at komme til bare at tulle lidt rundt og bare få smagt lidt i øst og vest uden nogen plan. I år havde jeg en plan: Tag standene i nummerorden (cirka), danske bryggerier og helst en god gang humlesmag.
19. oktober 2007; Præsident Bush holder tale på Chicago Sheraton Hotel. På grund af en antikrigsdemostartion er sikkerhedsberedskabet forhøjet. Da Præsident Bush forlader hotellet lyder et skud…
Fiktive dokumentarfilm er populære, men er også meget kontroversielle når de alt for tydeligt henviser til virkelige personer. Fra begge sider af US-Amerikansk politik har filmen Death of a President mødt kritik. Det officielle websted for filmen deler anmeldelser op efter folk der har set filmen og folk der ikke har set filmen, med en masse ros i den første kategori og de foragede kommentare i den anden. Det skal selvfølgelig tages med et gran salt.
Der er helt sikkert biografgængere der vil juble over Frank Molini og give ham helt ret og andre der vil dømme filmen på selv samme udtalelser. Men hvis man accepterer præmissen for filmen — vi ser tilbage på hændelserne et år efter — så synes jeg at filmen holder balancen uden at diskutere for og imod USA’s krigsretorik og magtanvendelse. Fokus er at der vises et ikke usandsynligt hændelsesforløb og vi kan som tilskuer overveje om de hændelser lever op til ideen om et demokratisk retssamfund.
Kunne man ikke bare have opfundet en præsident lige som alle andre Hollywoodfilm? Jeg tror ikke det ville blive så effektivt. Netop fordi det er Præsident Bush, så tror jeg lettere at vi accepterer at det ikke bare er en fantasifuld forfatter, men et realistisk hændelsesforløb. Den accept er vigtig for at opnå filmens egentlige formål: Står lovgivningen efter 9/11 i mål med det retssamfund vi tror vi lever i.
Er det en stor film? Nej, sikkert ikke, men jeg mener at filmen giver mulighed for at tænke på nogle lidt mere interessante ting aspekter ved terrorsituationen end de danske ISP’ers forpligtelse til at logge datatrafik.
Find mulighed for at se den!
England — af en eller anden grund er det altid i England. Præmissen for “Children of Men” er den sædvanlige britisk orienterede dystopi som tilsyneladende er blevet så moderne. Jeg ved ikke rigtigt om englændere er specielt interessante når verden falder sammen i i anarki eller totalitarisme eller om det bare er Orwell der spøger.
Men selvom præmissen er en totalitær politistat anno 2027, så fylder science fiction-elementet efter min mening ikke meget. Det handler om en verden uden håb og hvordan folk håndtere dette. Så er der selvfølgelig en McGuffin – en gravid kvinde – der bringer håb ind i denne autoritære verden.
Så uanset om man er til dystopiske science fiction-film eller til historier om håb er “children of men” absolut værd at overvejer, og så har den sine morsomme episoder.
Jeg er ikke specielt James Bond-fan og har som sådan ikke noget forhold til alt hypen omkring Bond. Så da det sædvanlige sjak skulle se Casino Royal, tog jeg bare med sådan lidt per default. Alt i alt en ganske god agent-thriller, under den indlende jagt sad jeg godt nok og sank dybere og dybere ned i sædet og tænkte ‘åhhh, nej’…
Resten var velgennemført godt håndværk. Solidt, men ud over det meget glamouøse snit, ikke noget der efter min mening hæver sig ud over de sædvanlige agent-thrillere. Ludger Pistor som schweizisk glad gris er dog guld og filmen havde da også andre morsomme punkter.
Shaken or stirred? - Do I look like I give a damn?
Forestil dig at økonomiske rådgivere er en overskudsvare. Har du ansat 11 men kun 10 skriveborde, så er kan den møder senest om morgene ikke arbejde og bliver overflødig. Det bliver en kvalifikation at kunne møde tidligt og ved ansættelsen kører kandidaterne race mellem hinanden.
En dag er det måske en lidt for agressiv eller desperart kandidat der ligger bagerst og han vælger at køre modstander ud over siden og dræber ham. Det skaber præcedens.
Market Forces er en hæsblæsende dystopi af Richard Morgan. Er man til nærfremtidsdystopier der fokusere mere på det sociale end det tekniske er det absolut en læseværdig bog.
Bogen følger Chris Faulkner, der lige er blevet ansat i Shorn Associates afdeling for “Conflict Investment”. En niche i investeringsbrachen der handler med borgerkrige og lokale konflikter. Det sætter Chris’ moral, hans forhold til sine medmensker og ikke mindst forholdet til hans kæreste på en voldsom prøve.
Med et udvalg på over 1000 forskellige øl (cider, mjød og lignende) har Ølfestivallen i Valby Hallen noget for enhver smag. Det er næsten alt for meget. Tidligere år har jeg gået noget forviret rundt, men i år skulle være anderledes. Derfor besluttede jeg at fokusere på dansk øl med et vist særpræg.
Første besøg var Heimdal-bryg. Jeg havde besluttet mig for en Valhal, en af flere øl på festivallen inspireret af Egtvedpigen. Desvære var denne øl udsolgt, så jeg kom fra standen med en prøve på deres Longship, en brown ale. Absolut værd at drikke, men heller ikke mere.
Næste stand på listen var mikrobryggeriet Mikkeller. I programmer praler de af deres gode placering på www.ratebeer.com, specielt deres Beer Geek Breakfast, en Coffee Stout, skulle være den 15. bedste af øllene vurderet på RateBeer. Jeg tror at det var en lære i korrekt ølservering, jeg fik serveret en iskold prøve på Beer Geek Breakfast. En noget trist fornemmelse uden de store smagsoplevelser. Jeg må prøve den næste gang jeg støder på den på Ølbaren.
Tredje stop, Ølfabrikken. Nok det danske mikrobryggeri med det absolut bredeste udvalg af øl. Mit første valg var en Batch #100. For at fejre bryg nummer 100 ville Ølfabrikken lavet noget helt specielt - og det er lykkes dem: En dobbelt-IPA med en brutal humle-bitterhed. Jeg måtte bare sammenligne med Great Divides Dobbelt-IPA. Begge brutale øl der virkelige er for elskere af IPA’er. Men hvor Great Divide er brutal til det sidste har ølfabrikken formået at runde deres dobbelt-IPA af i en rund malt-profil uden at gå på kompromis med øllens brutalitet. Absolut en af festivallens store oplevelser.
Ølfestivallen er ikke kun øl, derfor skulle Dansk Mjød også besøges. Mjød er honning, vand og eventuelt krydderier der er kogt sammen, gæret og lagret, styrken når op på omkring 20%. Valget faldt på deres Viking Blod, der er tilsat humle og hibiscus. Mest af alt er det en portvin og jeg tror jeg ville bruge den på samme måde. En oplevelse, men næppe noget der ville finde fast plads i min spiritussamling.
Et af de nyeste skud i det Københavnske ølmiljø må være Vesterbro Bryghus. Beliggende næsten lige over for Tivolis hovedindgang har de knapt nok åbnet. Jeg valgte en brown ale og dommen er noget kort: Serveret for kold og smager af for lidt. En enkel oplevelse skræmmer mig ikke væk, Vesterbro Bryghus skal besøges i løbet af efteråret.
Sidste øl var et gensyn med Ølfabrikken. Bedste afslutning på ølsmagning er en Stout, så valget faldt på deres Imperial Russian Stout. En god tør ristethed, dog med en vis sødme samt en god cremet fornemmelse i munden. Lige en stout efter min smag.
7 øl er ikke mange når udvalget er på over 1000, men mine smagsløg var overophedede. Den helt store oplevelse var Ølfabrikkens Batch #100 som jeg håber de holder fast på. Mjød var også en interessant oplevelse jeg tror jeg kommer til at stifte nærmere bekendtskab med senere.