Nej, jeg vil ikke hjælpe dig…

Åhhh, glæderne ved at have domænet hacking.dk:

Hej Peter .. jeg fandt din mail på nettet … kan du muligvis hjælpe mig? .. jeg er en ung pige der tror min fyr er utro … jeg vil gerne hacke hans facebook!!!

Hvis jeg er i et rigtig bittert humør, så kunne jeg række ud efter straffelovens §263 og slå hende i hovedet med strafferammen. Det er nok overkill, selvom jeg ville fortjene en straf medvirkened. Men nu er jeg rent faktisk ikke specielt bitter idag (om det så er fordi det er forår eller fordi mailen faktisk er forholdsvis velformlueret og velskrevet?)

Jeg kender selvfølgelig en ung dame der med jævne mellemrum “hacker” hendes fars facebook. Men mon ikke at afsenderes kæreste dog har lidt bedre styr på basal IT-sikkerhed end den stakkels far.

1 Comment »

  1. Peter Makholm said,

    April 3, 2013 @ 1:07 pm

    Nåja, man bør jo også lige svare…

    Hej Xxxxxx,

    Jeg går ud fra at du har fundet min addresse gennem mit websted på
    hacking.dk. I denne sammenhæng betyder ordet ‘hacking’ noget andet end
    din brug af ordet.

    Du er formodentlig klar over at det er ulovligt at tilgå andre folks
    private facebook-sider og det kan have alvorlige konsekvenser for dig og
    dem der hjælper dig. Jeg vil derfor klart anbefale dig at løse dine
    problemer på anden måde.

RSS feed for comments on this post · TrackBack URI

Leave a Comment