Observationer i supermarkedet
Egentligt sjovt at se på hvordan folk lægger vare på varebåndet. Ikke så meget hvordan de håndterer varene, men slutresultatet. Der er tilsyneladende to skoler inden for varebåndsopfyldning:
Knapsack-skolen: Folk der tror at de skal løse en eller anden variant af knapsack-problemet. De forsøger at få alle deres varer til at fylde så lidt bånd som overhovedet muligt. Det er nærmest et puslespil
Turingbåndstypen: Folk der ved (eller antager) at båndet er uendelig langt og at ikke den mest kompakte repræsentation giver den hurtigste køretid. Lægger varene mere spredt og altid kun i et lag, gerne med stregkoden let tilgængligt.
Der er andre forskelle der gør sig gældende. Der er nogle der meget nøje vælger rækkefølgen varene lægges på båndet så de på naturlig vis ender med at få pakket mælken nederst og champignonerne øverst. Men jeg tror lidt at det hænger sammen med ovnstående. Den ægte knapsackcker vil hellere dø end lade et champignonpakkestørelse hul være uopfyldt.
Jeg er af Turingbåndstypen, hvad er du?