Archive for January, 2008

Gæsteindlæg på omblogs.wordpress.com

Jeg har et stykke tid overvejer at skrive lidt om private kommentarer til blogindlæg. Da jeg fik skrevet noget ikke helt ufornuftigt valgte jeg at forære det til Therese Hansen, som et gæsteindlæg til hendes blog om at blogge.

Som aktiv blogger og ivrig netdebattør sker det selvfølgelig ofte at folk kommenterer mine holdninger og udbrud. Den lette adgang til at kommentere offentligt er en stor del af charmen i forhold til debat i de gammeldags medier. Men engang imellem dumper der en privat email ind der begynder med ‘jeg synes lige du skal vide at …’

Læs mere på Thereses blog

Comments

Eternal Sunshine

Too many guys think I’m a concept, or I complete them, or I’m gonna make them alive. But I’m just a fucked-up girl who’s lookin’ for my own peace of mind; don’t assign me yours.

– Clementine, Eternal Sunshine of the Spotless Mind

Comments

Hvad er mest nørdet?

“Nå, man har fået nørduniformen på igen?” kommenterede en af mine kolleger med en hentydning til min LinuxForum t-shirt. Jo, det måtte jeg jo erkende. Men så måtte jeg lige overveje hvad jeg havde haft på i de foregående par dage: Lowa vandresko, North Face-bukser, North Face t-shirt og som altid min trofaste North Face-jakke. Det er sgu’ da mere nørdet!

Men åbenbart er det mere diskret at være friluftsdyr end at gå i konference t-shirts. Selv i et IT-firma.

Nu har jeg fundet en helt speciel t-shirt frem til i morgen. Så må jeg se hvad der bliver sagt til den.

Update: Til ære for mine ikke-kolleger: “I’m a nerd and I’m proud” – Intergalaktisk fred!

I'm a nerd and I'm proud

Comments (2)

Jeg elsker Post Danmark

Jeg elsker Post Danmark. Skal man hente en pakke hos GLS skal man jo langt uden for lands lov og ret! Denne kunne dog være i min rygsæk, så den kunne jeg godt have fået leveret på arbejdet.

Comments (1)

Never say never

“Never again”, sagde jeg om at side i foreningsbestyrelse og lave administrativt foreningsarbejde da jeg slap ud af DKUUG’s bestyrelse. Og så alligevel … jeg kom til at stille op til bestyrelsen i Friends of Open Source Days, og jeg ser faktisk frem til arbejdet.

Comments

Boeing-talsperson nomineret til Preben Andersen-prisen

De US-amerikanske luftfartsmyndigheder har udtrykt bekymring over at der i Boeings nye 787′er er en teoretisk mulighed for at tilgå vitale dele af flyets computersystem fra fra passagerenes underholdningssystem. Hvprvidt de har ret har jeg ikke sat mig ind i, men Wired bringer Boeings response. Nogle udpluk:

Boeing spokeswoman Lori Gunter said the wording of the FAA document is misleading, and that the plane’s networks don’t completely connect.

“Don’t completely connect”? Er det ikke lidt en enten/eller situation?

it is employing a combination of solutions that involves some physical separation of the networks, known as “air gaps,” and software firewalls.

Ifølge min forståelse af begrebet air gap, så består det af at netværket er fuldstændigt fysisk isoleret. Hvis man trækker en ledning ‘uden om’, så er der ikke noget ‘air gap’ mere. Så enten har man et netværk der er fysisk isoleret (air gap) eller også er der en forbindelse mellem dem.

“There are places where the networks are not touching, and there are places where they are,” she said.

“Der er steder hvor min arbejdsmaskine ikek har forbindelse til firmanetværket (serielporten) og steder hvor den har adgang til firmanetværket (netværksporten)”. Det må være sikkert…

Det fortjener jo næsten Preben Andersen-prisen.

Comments

Danske spammere: Ejler Ottesen

Det er lidt en dobbelt miljøskade, men jeg accepterer på ingen måde dansk spam. Det vil være et Sisyfos-arbejde at bekymre sig om alt det udenlandske, men dansksproget spam bliver håndteret prompte.

Rådgivning om pensioner og en hemmelig virksomhedsform for 6 kroner i minuttet lyder umidelbart som en dårlig maskinoversat spam, men det er pæredansk. Og ikke nok med det, den er målrettet medlemmer og tidligere medlemmer af DKUUG. Så ud over at vidersende mailen til dansk@spamklage.dk var det selvfølgelig indlysende at kontakte DKUUG’s bestyrelse.

Og jo, efter i første omgang at have svaret udenom erkender bestyrelsen at Ejler Ottesen i forbindelse med arbejde på DKUUG’s medlemsdatabase har modtaget visse medlemsoplysninger. Et samarbejde jeg klart forventer øjeblikeligt ophører.

Update (kl 18:56): Keld Simmonsen fra bestyrelsen oplyser at Ejler Ottesen ikke længere udfører arbejde for DKUUG. Han nævner dog ikke noget om hvornår dette samarbejde er ophørt.

Comments (13)

Dansk Reservedelslager

På et af de sædvanlige netsteder jeg sædvanligvis hænger ud, blev der lige smidt et link til Dansk Reservedelslager.

Det er et reklamebureau der har offentliggjort deres forslag til et udbud om en kampagne for flere organdonorer. Jeg kan godt gætte hvorfor de ikke fik opgaven, men jeg synes at det er fedt at de har offentliggjort forslaget – Det er en vigtig sag som fortjener alt den opmærksomhed den kan få.

Et enkelt lille ønske var om de havde overvejet en modvægt så kampagnen kunne have virket uden at drukne i sexismesnak.

Comments

Designfejl #12

Universets store designfejl #12: Bacon skrumper for meget under tilberedning, så hvad der var en pande fuld af bacon kommer til at se helt sølle ud.

Comments