Archive for August, 2006

Lad gløden gå fra mand til mand

Mit andet møde som spejderleder for en juniortrop (10-12 år). Efter mødet sagde en af mine medledere noget henad “Det gik jo meget godt”. Min første indskydelse var at kikke vantro på hende og spørge “sig mig engang er du idiot”.

Men jo, det gik faktisk meget godt – i dag fik vi da i hvert fald tændt et bål der også blev til meget rimlige gløder. Min fejl at jeg lægger poster til kompasgang ud så 3 poster ligger med 10º mellerum nå man stod på den anden side af området og posterne lå for tæt så det var lidt for let.

Der skal nok kunne blive en håndfuld gode spejdere ud af dem…

Comments

Uddannelse som IT-supporter

Gitte undrer sig over at man kan uddanne sig til IT-supporter. Jeg må ærligt indrømme at jeg heller ikke havde hørt om uddannelse, men hvor ville det være rart at kunne ringe til en IT-supporter og så med stor sandsynlighed komme til at tale med et kompetant menneske. Så kunne man undgå samtaler som følgende:
“Hej, jeg forsøger at sende mail til jeres kunder, men jeres mailserver afviser mig med en fejl 553 når jeg telnetter til den.”
- “Hvilket mailprogram bruger du?
“…? Jeg får en fejl når jeg forbinder mig direkte til jeres mailserver”
- “Hvad er dit kundenummer
“Jeg er ikke kunde hos jer, jeg prøver at sende mail til jeres kunder”
- “Hvis du ikke er kunde hos os skal du ikke bruge vores mailserver …“.
Og så gav jeg op. Samtalen var noget længere, ovenstående er sådan cirka hovedpunkterne.

Jeg forventer ikke at en front line-supporter kan snakke SMTP, men en grundlæggende vide om mail kunne være meget praktisk når man supporterer internetting. Jeg ville have været oven ud lykkelig hvis supporteren måske lige havde sikret sig at jeg ikke bare var en dum kunde hos en anden udbyder og ellers fået en tekniker til at vende tilbage til mig.

Når jeg kikker ned over den uddannelsesplan Gitte har fundet, er der også to fag der springe i øjnene: Psykologi og service. Hvor er det dog en vidunderlig ide. Ud over et rent teknisk kompetancemæssigt løft kan vi også få supportere der kunne have en basal viden om hvordan man håndterer en påstået computerekspert der ikke kan finde ud af at bruge scrollbaren og hvor ofte har man ikke snakket med it-supportere og mest haft på fornemmelsen at man forstyrede dem i deres læggen syvkabale.

IT-support er en så grundlæggende del af en IT-virksomhed eller internt i en IT-infrastruktur at det ikke bor lægges i hænderne på inkompetente mennesker eller på teknikkere. Så er jeg for min del også villig til at genvurdere min holdning om IT-supportere som et par sociallag under rengøringsfolket.

Comments

Blogspam – nu på dansk???

Som kommentar på min blog-post Rønne havn by night er der en Peter der siger at de flytter til Bornholm permanent. Som hjemmeside er der et link til en webside der forsøger at sælge en lejlighed i Århus. Fair nok, folk der hedder Peter kan også flytte til Bornholm – hvis ikke lige det var fordi lejligheden ejes af en Dennis Thyme-Duval og domænet sandsynligvis også ejes af ham (Handle: DD3545-DK).

Det kan være jeg drager forhastede konklusioner – men der er nu noget der lugter af fisk – og det er ikke nyrøget makrel.

Jeg får rigeligt blogspam fra skumle pornosites der påstå at mit websted er interessant og velstrukturet. Her må jeg dog give manden at han har prøvet at skrive noget der var relevant i konteksten. 

Comments

Nå, du abonnerer på….

Når man arbejder med websystemer men en vis brugerintaraktion kan man ofte diskutere hvor meget man skal beskytte data om sine brugere. Er det et problem at folk kan tjekke om peter@makholm.net er interesseret i pressemeddeleser sendt fra en given offentlig myndighed? Er det et problem at tilfældige folk kan gå ind og ændre det?

Herregud, at jeg har en interesse i den givne offentlige myndigheds resortområde er næppe en hemmelighed og jeg får en mail hvis der er nogen der ændre mit abonnement – det kunne måske blive en gene hvis det gik hen og blev en sport at ændre mit abonnement.

Men jeg begyndte lidt at få problemer da jeg så kategorien ‘ledige job’. Jeg har stor tillid til min nye chef og jeg tro i øvrigt heller ikke at hun har tid, meeeeen …

Jeg skrev til den givne myndighed, der i øvrigt burde havde adgang til passende it-kompetancer. De vil se på problematikken … (fortsættelse følger)

(Hvis der er flere læsere fra den aktuelle myndighed, så må I gerne selv skrive en kommentar. Så er jeg fri for at skulle klippeklistre jeres svar ind)  

Comments

Det kan øse, det kan pøse

Styrtende regnvejr, regntype 232. Et noget suboptimalt vejr ens første møde som spejderleder for en juniortrop (aldersgruppen 10-12), når programmet på forhånd var aftalt til bål og man ikke have overvejet at lave en Plan Snedig som reserveplan.

Regntype 51 havde været ok, men selv med tørt brænde ville jeg ikke selv have troet meget på at lave bål i det vejr. Så selv om vi havde aftalt i ledergruppen at stå fast, måtte vi opgive.

Man skulle næsten tro at Rob McKenna havde været forbi Hellerrup.

… men vi fik da både leget Slurp, Trampe tær og bundet knob.

Comments