Farvel Cybercity

Jeg har været tilfreds kundder hos Cybercity siden 14. december 2000. Jeg har været tilfreds med min oppetid og den ene gang i 2001 jeg havde brug for support fik jeg løst mit problem (noget med at have en DNS-server bagved en Cisco 677). Men i løbet af juli måned er det slut, jeg skifter til Fulllrate.

Jeg bryder mig ikke om Cybercitys håndtering af priser og hastigheder. I øjeblikket har jeg en forbindelse der rent faktisk er en listepris for. Listeprisen for en 2048/512-forbindelse er 559 kr/mnd, jeg betaler 395 kr/mnd for den. Det virker som om at udgangspunktet er at ens pris er konstant, men det er lidt et lotteri om ens hastighed engang imellem bliver sat op. Og kundeservice ved ikke noget…

Så er der en række gratisydelser: mail-adresser, hjemmeside og usenet-adgang. Cybercity er ikke speciel på dette område, men Fullrate afskaffer disse ydelser. Der er andre der er meget bedre til at give disse ydelser. Mange vil kunne nøjes med Gmail eller hotmail, webhoteller koster 9 kr/mnd og usenet er uinteressant. Jeg har dog valgt selv at have disse ydelser.

Hov, usenet uinteressant? Ptjaa, det er det for langt de fleste. Mange af resten kan nøjes med dotsrc.org (tidligere sunsite.dk) der giver gratis adgnag til de danske grupper og resten er interesseret i alt.binaries og de er for dyre i drift. Nørdeløsningen er selv at få et newsfeed (skriv en mail eller se pnx.dk).

En lille nice to have-ting for nørder er at få en offentlig IP-addresse til sit eget udstyr. Cybercity kalder det GlobalIP og tager 125 kr/mnd for det. Fullrate kalder det noget så kedeligt som “Én offentlig IP-adresse” og tager 10 kr/mnd for det. (I hvert fald på nogle cybercity-forbindelser er det muligt at sætte noget uofficielt udstyr op og køre half-bridge og opnå det samme).

Med Fullrate sparer jeg 84 kr/mnd og får en forbindelse der passer mig bedre. Eneste joker er om Fullrate er klar til at have kunder eller om jeg skal døje med børnesygdomme. Vi får se…

Leave a Comment