peter.makholm.net

Det sker ikke i virkeligheden; det er ikke andet end en symbolsk handling i et virtuelt rum. Dog er det virkeligheden der skriges af: brugere, opgaver eller bare at stå bundet til computeren indendøres. Skriget om at ville ud, slippes løs ude i naturen, væk fra dagligdagen.

Man skriger, lukker øjnene og tænker sig langt, langt væk. “Tænk på det bedste du ved. Straks så flyver du af sted!” og så bare et minut på Ønskeøen. Alene, sammen med Den Specielle Anden eller med alle vennerne og en ramme øl. Bare tømme tankerne for verdens onde realiteter. Åbne øjnene og holde fast i tanken og kun langsomt lade virkligheden tilbage.

… Nu er der mindst 10 minutter til næste gang jeg får lyst til at skrige.

I øjeblikket modtager jeg 4 husstandsomdelte aviser om ugen. Deres vigtigste funktion er at jeg stiller mine støvler på et par af dem om vinteren. En sjælden gang imellem læser jeg lige forsidehistorien, men oftest ryger de direkte i bunken af gamle aviser.

For det første er de en gene i min postkasse, for det andet er de en gene i mit køkken og for det tredje er det spild af papir. Geneproblemet er dog til at overkomme når det ikke er større. Men når jeg i løbet af efteråret bliver beriget med 2 nye daglige husstandsomdelte aviser, så når vi hurtigt langt over smertesgrænsen.

Jeg har ikke noget imod konceptet, bare jeg kan sige nej tak. Jeg kan endda acceptere at jeg aktivt skal sige nej tak (opt-out) og det er også i orden hvis jeg skal gøre det for hver enkelt avis. Bare giv mig muligheden for at sige nej.

Man kan tvinge en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Jeg kan ikke se at der er nogen der vinder ved at tvinge mig til truget, så jeg håber meget at alle de husstandsomdelte aviser i løbet af efteråret helt officielt giver mig klare muligheder for at vælge fra.

Med et udvalg på over 1000 forskellige øl (cider, mjød og lignende) har Ølfestivallen i Valby Hallen noget for enhver smag. Det er næsten alt for meget. Tidligere år har jeg gået noget forviret rundt, men i år skulle være anderledes. Derfor besluttede jeg at fokusere på dansk øl med et vist særpræg.

Første besøg var Heimdal-bryg. Jeg havde besluttet mig for en Valhal, en af flere øl på festivallen inspireret af Egtvedpigen. Desvære var denne øl udsolgt, så jeg kom fra standen med en prøve på deres Longship, en brown ale. Absolut værd at drikke, men heller ikke mere.

Næste stand på listen var mikrobryggeriet Mikkeller. I programmer praler de af deres gode placering på www.ratebeer.com, specielt deres Beer Geek Breakfast, en Coffee Stout, skulle være den 15. bedste af øllene vurderet på RateBeer. Jeg tror at det var en lære i korrekt ølservering, jeg fik serveret en iskold prøve på Beer Geek Breakfast. En noget trist fornemmelse uden de store smagsoplevelser. Jeg må prøve den næste gang jeg støder på den på Ølbaren.

Tredje stop, Ølfabrikken. Nok det danske mikrobryggeri med det absolut bredeste udvalg af øl. Mit første valg var en Batch #100. For at fejre bryg nummer 100 ville Ølfabrikken lavet noget helt specielt - og det er lykkes dem: En dobbelt-IPA med en brutal humle-bitterhed. Jeg måtte bare sammenligne med Great Divides Dobbelt-IPA. Begge brutale øl der virkelige er for elskere af IPA’er. Men hvor Great Divide er brutal til det sidste har ølfabrikken formået at runde deres dobbelt-IPA af i en rund malt-profil uden at gå på kompromis med øllens brutalitet. Absolut en af festivallens store oplevelser.

Ølfestivallen er ikke kun øl, derfor skulle Dansk Mjød også besøges. Mjød er honning, vand og eventuelt krydderier der er kogt sammen, gæret og lagret, styrken når op på omkring 20%. Valget faldt på deres Viking Blod, der er tilsat humle og hibiscus. Mest af alt er det en portvin og jeg tror jeg ville bruge den på samme måde. En oplevelse, men næppe noget der ville finde fast plads i min spiritussamling.

Et af de nyeste skud i det Københavnske ølmiljø må være Vesterbro Bryghus. Beliggende næsten lige over for Tivolis hovedindgang har de knapt nok åbnet. Jeg valgte en brown ale og dommen er noget kort: Serveret for kold og smager af for lidt. En enkel oplevelse skræmmer mig ikke væk, Vesterbro Bryghus skal besøges i løbet af efteråret.

Sidste øl var et gensyn med Ølfabrikken. Bedste afslutning på ølsmagning er en Stout, så valget faldt på deres Imperial Russian Stout. En god tør ristethed, dog med en vis sødme samt en god cremet fornemmelse i munden. Lige en stout efter min smag.

7 øl er ikke mange når udvalget er på over 1000, men mine smagsløg var overophedede. Den helt store oplevelse var Ølfabrikkens Batch #100 som jeg håber de holder fast på. Mjød var også en interessant oplevelse jeg tror jeg kommer til at stifte nærmere bekendtskab med senere.

Regeringen har begået et medieudspil (PDF). Dette udspil indeholder forslag til hvordan sendelicenser fordeles og hvilke krav der sættes til medierne med public service-forpligtelser (DR, TV2/Regionerne og TV2/Danmark). Interessant nok indeholder udspillet også forslag til ændring af licensreglerne således at licensen bliver “teknologineutral”. Udspillet definere den nye medielicens således:

Medielicensen omfatter alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner. Medielicensen dækker for husstande alle licenspligtige apparater i den pågældende husstand.

dr.dk/nyheder skriver i artiklen “Forvirring om medielicens”:

Afdelingschef i Kulturministeriet Jesper Hermansen siger til DR Nyheder Online, at medielicensen kommer til at gælde for alle, som har en opkobling til internettet.

I medieudspillet pålægges DR at tilbyde public service-indhold på “alle relevante teknologiske platforme”. Jeg er tilhænger af public service-medier i et vist omfang og jeg er også tilhænger af at det ikke bare bliver kulturelitært. Derfor er jeg selvfølgelig også tilhænger af at public service-medierne skal finansieres.

Jeg ser en af fordelene ved licensbegrebet at den enkelte borger forholdsvis let kan fravælge public service-medierne. Og indtil for en 10 år siden kunne man fravælge dette uden at fravælge meget andet. Ovenstående medielicens begrænser muligheden for at fravælge betydeligt - hvis jeg ikke vil deltage i betalingen fravælger jeg også at kunne læse email hjemme? Det svare lidt til at lægge licens på at have en postkasse og er helt i strid med at det offentlige ønsker elektronisk selvbetjening.

Derfor mener jeg at at licensbegrebet har udspillet sin rolle. Alternativet er at finansiere de public service-forpligtelser Staten ønsker via Statens normale finansieringsform, nemlig skatten. Hvis vi ser bort fra muligheden for at vælge fra, så mener jeg også at dette giver en mere retfærdig fordeling. Jeg finder det mere retfærdigt at jeg skal betale relativt mere fordi jeg er vellønnet end fordi jeg er singel og derfor betaler fuld pris for en person.

Desvære ligger det nok ikke til den nuværende regering at lave denne omlægning. Det er jo i strid med skattestoppet, så hellere øge finansieringen ved noget der svært kan kaldes en skat.

Det er sommer og sol og man er på arbejde - indendøre. Tobias Trier strømmer ud af høretelefonerne med “Hvis blot jeg kunne sove”. Lukker øjnene og drømmer sig væk …

Sidder i en kano på Susåen; bare at flyde med stømmen, ligge og vugge med kolde øl på slæb. Solen strømmer ned fra en skyfri himmel, en let brise sørger for en blid afkøling. Trækker linen med ølposen ind og tager en frisk dåse - pffft, mmmhhhh. Aftenen rundt om bålet, lidt god mad og en god rødvin. Bare sidde sammen og kikke ind i bålets flammer.

Sidder på en terrasse ved middelhavet. Et glas med kølig hvidvin, brød, tomater og en god ost - frokost. Går ind til byen og rundt på markedet. Livet går langsommere, tiden eksistere ikke. Virkelighedens kontorlandskab og arbejdsplaner er et svagt jamais vu, aldrig set.

Sidder på Karlsbroen, lytter fraværende til tegnerens hastige strøg med et kulstykke gennem den summende lyd af menneskemylder. Næste stop Slottet, sort af mennekser, peger på et vindue “Defenestrationen i Prag, selv historien er uvirkelig”. Finder en fortorvscafe, pivo, øl, blandt verdens bedste - Prag er i sandhed Europas midte.

Rasmus Nøhr “Sommer i Europa” - det er sol og sommer og man er på arbejde - indedøre. Fornemmelse af at have valgt den blå pille - presque vu, næsten set. Spoler videre til nummer 4, det er mere passende.

Gaber og ser på skærmen. Deja vu, allerede set